29. maj 2016

Sikke en fest, sikke en sejr

I denne weekend har jeg været til ikke mindre end TO fødselsdage (en lørdag og en i dag, søndag) and I'm still standing... Ja, ja, ja - det kan lade sig gøre, også uden at jeg efterfølgende sætter mig til at græde øjnene ud i et hjørne pga. overstimulering, som det skete til min fødselsdag i efteråret.

Jovist jeg begyndte at hænge lidt med hovedet til sidst, men så var det heller ikke værre, og jeg kan rent faktisk føre en normal samtale igen efter nogle timers stilhed, OG min hjerne fungerer også kreativt til trods for information overload!
Hvad min hemmelighed er? Det er ingen hemmelighed, for min plan var at være til begge fødselsdage i et par timer eller tre og derefter tage hjem - på den måde ville jeg både kunne være med til at fejre fødselaren til begge fødselsdage og samtidig undgå at overbruge mig selv. Begge parter er glade - ren win-win.

Jeg er da godt klar over, at det er småting for mange andre, men for mig er det en sejr.

17. maj 2016

At være på gyngende grund

Hver eneste dag, jeg er på arbejde, træder jeg et skridt ud på gyngende grund - sådan føltes det i starten, og jeg har det stadig sådan. Ikke hver dag men følelsen af at være på gyngende grund uanset omfanget af forberedelse dukker op. Men mon ikke mange kan have det sådan af og til?
Jeg kan bare ikke lade være med at tage det skridt ud på gyngende grund, for det er en drøm at arbejde med mit fag igen - på uni, en drøm er gået i opfyldelse, og det er en nu en virkelighed, som overstiger min vildeste fantasi, at jeg ville kunne igen, efter min hjerne kollapsede kognitivt og jeg væltede psykisk og på andre måder fysisk af stress.

Når jeg får den følelse af usikkerhed, er jeg begyndt at tage nogle dybe vejrtrækninger for at få ro på min krop, så den ikke anspændes unødigt og sender signaler til hjernen om at undgå situationen. At undgå situationen - nemlig mit arbejde, ønsker jeg ikke, så flugt er ikke en mulighed. Derimod ønsker jeg at være OK med, at jeg ikke nødvendigvis har svar på alt, og at jeg er et menneske. Alas!! Jeg er menneske med alle de fejl og mangler det indebærer, men sørme også med alle de værdier og kompetencer det indebærer, så når det er den vej - den gyngende grund, jeg vælger, så kræver det for det første, at jeg lærer at få ro på - på en måde, som virker for mig, samt at jeg tør at være sårbar i stedet for at sætte en facade op (den holder jo ikke i længden, og det flytter mig blot væk fra mig selv og lige præcis alt det, jeg er og kan som menneske).

Jess Huddart viser og beskriver rigtig fint, hvordan hun arbejder med at være i sig selv og være sig selv, når hun gang på gang er på gyngende grund.




Kender I følelsen af usikkerhed? Hvordan overkommer I den?

1. maj 2016

Det rummelige arbejdsmarked #1

Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg er stor tilhænger af et arbejdsmarked med plads til forskellighed, for det kan ikke være rigtigt at top robusthed, rundsave på albuerne, speederen i bund samt kassetænkning er det eneste - stort set og lidt karikeret, det danske arbejdsmarked har brug for og ønsker sig af sine medarbejder, uden plads til sådan ca. halvdelen af arbejdsstyrken og de/vi mange, som lever med konsekvenserne af at være gået helt og aldeles ned med stress, på anden måde har været eller er alvorligt syg eller for den sags skyld er udfordret med en diagnose.
Derfor har jeg besluttet mig for at dedikere lidt plads til at hylde de virksomheder, som tør hvor andre tier - som i praksis (og ikke kun på papiret) italesætter med åbent sind og oprigtighed, som tænker ud ad boksen, som ser muligheder (for at bruge en floskel som utallige virksomheder selv bruger lystigt i deres jobannoncer) hos den enkelte i stedet for at kigge tvivlende på et hul i CVet eller en diagnose. :-)

For noget tid tilbage stødte jeg på en artikel på nettet, som gjorde mig glad. Den stak ud, fordi den viste en arbejdsplads, hvor der er tænkt og handlet ud ad boksen, og hvor en diagnose kan bruges til noget i stedet for at være en hæmsko.
Den første hyldest går til Fakta, hvor detalje, ro, rutine or orden giver plads til, at unge og voksne med en autismespektrumsforstyrrelse kommer i arbejde:
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/ro-og-rutine-i-supermarkedet-hjaelper-autister

Der kan læses mere om det overordnede projekt på klartilstart.dk.

Jeg bliver glad, og synes, at det er dejligt, at der stadig gøres plads til det menneskelige i dagens Danmark. Mere af den slags, tak. :-)


Er der en arbejdsplads, du gerne vil fremhæve som noget særligt i forhold til rummelighed? Hvordan er den rummelig - på hvilket område, og hvilken forskel gør det?