18. april 2016

Weekend alene og uden planer

Weekender med planer er der som sådan ikke noget slemt ved, så længe der ikke er for mange af slagsen - for jeg vil gerne have mulighed for at nyde en enkelt plan ordentligt. Guldet er dog, når der ikke er planlagt noget, og jeg derfor kan planlægge dagene helt efter temperament.

Jeg har haft sådan en af slagsen for nylig. :-D
I know. Kan det blive bedre? Overhovedet?

Jakob var over en weekend på programmeringskonference, så den var helt og aldeles tom for aftaler. Jep, jeg var ret meget oppe at køre i mit stille sind over den totalt planfrie weekend, muligvis spillede det også lidt ind, at jeg netop havde været syg og ikke heeeellt var på dupperne igen, og derfor trængte til lidt mere hvile, og tage tingene i et rooooligt tempo. Det afviser jeg ikke. Men jeg kom mig, faktisk, og på højkant igen tullede jeg rundt i min stilhedseufori og malede hylde til vindueskarm - der er jo en del tørretid, så det blev taget i små skridt, jeg vaskede tøj (eller, det klarede vaskemaskinen jo for mig), jeg drak lidt the, læste en bog færdig, fik frisk luft ved at tage i haven og luge lidt. Alt sammen i et meget overkommelig tempo.

Hvordan har I det med weekender med alenetid og uden planer?

10. april 2016

At få bundet sløjfe på løse ender

Efter en lidt sej marts måned, og hvor angsten efterfølgende har været svær at slippe af med igen, har jeg fået igen lidt mere ro på, selvom der ikke skal så meget til for at ryste mig. Det forsøger jeg at lære at acceptere og så tage hverdagen herefter.

Nå, det var slet ikke angst og efterdyndinger, det skulle handle om. I stedet skal dette dreje sig om at få bundet sløjfe på nogle af de løse ender, livet er så fuld af. Jeg har tidligere nævnt, at jeg er ganske glad for lister - især nu fordi de giver mig et overblik, jeg ikke længere kan have i hovedet, uden at tankerne går i selvsving, som så gør, at jeg har svært ved at finde ro og fokus. Det er rart at få ting ned på papir og skønt at kunne strege dem over, når de er klaret. :-)

Og i denne uge har jeg kunnet binde en fin sløjfe på en løs ende, som har hængt løs længe, og sløjfen har afsluttet et kapitel i mit liv. I denne uge er der langt og længe kommet noget så trivielt som en endelig regning på en måleaflæsning på målerne i centrumlejligheden. Aflæsningen fandt sted ved fraflytning tilbage i slutningen af august sidste år!!! Ja, der er gået lidt tid siden da.. I den tid har jeg ikke helt kunnet afslutte centrumkapitlet, for der manglede det sidste afsnit.
Nå, den afregning har betydet, at jeg på en måde har skullet være i kontakt med lejligheden igen mere aktivt end i det sidste halve år, selvom jeg ikke fysisk har været der, fordi alt er foregået pr. mail og tlf., men det har alligevel formået at give anledning til et par mareridt og dårlig søvn i en lille uges tid, indtil jeg i går fik de endelige papirer og en lille efterregning, og ved en straksoverførsel kunne lukke og slukke for det kapitel i mit liv.
Aaaaaaah. Det er en rigtig rar følelse, og jeg har også efterfølgende oplevet, hvordan mine skuldre lige så stille er vendt tilbage til deres naturlige plads.

Det er oprydning for sjælen at kunne slutte et kapitel af den kaliber, strege opgaven ud og smide listen i papirskraldespanden.

Mon jeg er den eneste, der glædes over at kunne binde sløjfe på løse ender?