16. marts 2016

Food for thought - om affirmationer

Der er gået noget tid siden seneste indlæg - dels pga lidt mere at se til i hverdagen, for jeg har sørme fået flere, skønne opgaver på arbejdet, dels fordi jeg har været lidt usikker på, hvorvidt jeg rent faktisk turde at udgive indlægget - ene og alene fordi det går lidt tættere på min sårbarhed, end jeg tør være åben omkring. MEN, men, men, jeg vil jo gerne vise, hvad min proces, for at få det så godt som jeg kan, også indeholder.

Jeg kommer ikke uden om, at jeg stadig kan være vældig ked af det og meget usikker på mig selv samt blive slået ud af, at der er grænser for min formåen, som jeg hurtigere når nu, end før jeg væltede omkuld af stress. Det er ingen hemmelighed, at jeg arbejder meget med mig selv og ovenstående for at blive bedre til at acceptere mig selv og mine nye grænser.
Et af redskaberne, jeg gør brug af, er affirmationer, eller bekræftelsessætninger, for jeg har måttet sande, at jeg på et meget, meget bevidst plan er nødt til at ændre på det, jeg fodrer mig selv med på tankebasis. Simpelthen ændre mit fokus. Jeg har nemlig lært, hvordan mine tanker styrer mine følelser - som så påvirker min fysiske tilstand (f.eks. anspændthed i kroppen og højere puls, hvis jeg føler mig tidspresset, som kommer af, at jeg tænker, at jeg skal skynde mig, fordi jeg fortæller mig selv, at jeg har alt for meget at se til men for lidt tid til at nå det alt sammen i). Giver det mening?

Jeg har således små hjælpesætninger hængende på køkkenskabenes yderside, således de er synlige, og mine øjne derfor vandrer læsende over dem flere gange dagligt. Det er unægtelig grænseoverskridende at have besøg, fordi alle og enhver kan læse dem, men de er gæster i mit hjem, og her skal jeg kunne være mig selv uden filter. Det indebærer også stressbehandling og personlig udvikling i det åbne. Og lige som jeg er bevidst om, hvad jeg spiser, betyder det også noget for mig, at jeg mentalt fodrer mig selv med nærende input - som f.eks. denne bekræftelsessætning:




Jeg kan fortælle mig selv hver eneste dag, at jeg er dum, eller jeg kan fortælle mig selv hver dag, at jeg er god nok i kraft af mig selv - ikke kun i kraft af mine målbare præstationer.
Slipper jeg for øv-dage og for at føle mig usikker, hvis jeg fortæller mig selv det sidste - altså de nærende sætninger? Nej, jeg er blot et menneske. Men, jeg hjælper faktisk mig selv på vej til hurtigere at gribe fat omkring mine nedadgående tanker omkring mig selv, fordi jeg så bevidst arbejder på at ændre mit tankemønster.
Det ændrer sig ikke natten over, skal jeg hilse og sige, men det har virket for mig, og det virker for mig, og derfor bruger jeg den form for food for thought i det daglige. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar