31. januar 2016

Velkommen 2016 - bedre sent end aldrig


Den første hele måned af 2016 synger på sidste vers, så hvad er mere naturligt end at komme ud af starthullerne og se lidt på det kommende år, og hvad det kommer til at byde på...? ;-)
Ikke alle intentioner for 2015 blev til noget - f.eks. lærte jeg ikke at tale fransk. Det blev en for stor mundfuld for mig kognitivt, og det fungerede heller ikke at sidde alene med det, men jeg har ikke opgivet at lære fransk. Blot er jeg nødt til at finde en anden måde at lære det på, hvor jeg i dagtimerne kan sidde med det men bruge det aktivt... Og tage det i bitte små bidder. Hmmm.

Nå, men det er 2016, dette indlæg drejer sig om.



Biografen: Jeg havde et ønske om at tage minimum 1 gang i biografen i år, fordi jeg følte lyst og overskud til det. Det virkede ikke længere som noget uoverkommeligt, og Miss you Already talte til mig (både på grund af filmens overskuelighed og på grund af Toni Collette, som jeg har været lidt vild med siden waaaaayyyy back when). Min hjerne var helt med på den (min glæde mundede ud i dette jubelindlæg), og jeg var inde og se filmen allerede den 7. januar.
Jeg kan altså sætte et V ud for det ønske. :-)

Blog: Jeg har sat mig for to gange om ugen at kommentere et indlæg på en anden blog. Kommentarer er så dejlige at modtage, og det er skøn feedback, så det vil jeg gøre mere ud af at give - og det bliver naturligvis af lyst.



Blomster: Sidste år ønskede jeg mig minimum 9 buketter blomster, og det nåede jeg også op på. I år vil jeg gerne op på samme antal - igen kun givet på baggrund af noget positivt, men denne gang går ønsket mere specifikt på tulipaner, pæoner eller storhovedet nelliker. Så minimum 9 buketter af den slags blomster i løbet af 2016. Billedet er af den første buket i år - fra mig til mig. :-)



Bøger: Som sidste år vil jeg gerne læse 4 bøger. Jeg nåede op på 7 sidste år, meeeen jeg har fået energi til en del mere inden for det seneste halve år, så bøger er nok ikke det eneste, jeg kommer til at kigge nærmere på. Derfor vil jeg hellere gå realistisk til værks i stedet for at kløjes i det og blive ked af ikke at kunne nå i mål.
Jeg har lånt de første fire inspirationsbøger til at flytte haven op på altanen, som I kan se på billedet.



Bryllup: I år står det - Jakobs og mit bryllup. Ja, ja, vi er gift, men ønsker os at blive gift mange gange på forskellige måder og forskellige steder både nationalt og internationalt - dog kun steder, som har betydning for os. Inspirationen til dette års bryllup startede hos en skøn bryllupsfotograf tidligere på ugen og senere får jeg inspiration fra bryllupsmessen i byen i februar. Buketten herover er min egen bryllupsbuket, da Jakob og jeg blev gift første gang.
Denne gang er jeg ude efter nogle kunstige pæoner i forskellige nuancer men inden for samme farveskala, så hvis I kender til nogle gode forhandlere, må I meget, meget gerne skrive et link i kommentarfeltet. :-)

Lakridskonfekt: Øh, hvad for noget? Lakridskonfekt. Det er min guilty pleasure. Jeg vil ganske enkelt spise mere lakridskonfekt. Alt andet slik kan jeg sagtens lade stå - selv chokolade, men lakridskonfekt er mit svage punkt. Derfor har jeg det sådan set heller ikke i huset, meeeeen det er heller ikke så tit, at jeg ser det hos andre, såååå jeg er faktisk i lakridskonfektmangel... Der skal jo så heller ikke så meget til, før jeg i år spiser mere lakridskonfekt end sidste år.
Jeg har en favorit, men jeg er ikke kræsen, så det bliver noget i retning af "her går det godt. Send mere lakridskonfekt". ;-)

Skruemaskine: I bryllupsgave sidste år fik jeg af Jakob lovning på at lære at bruge en skruemaskine. Jeg er ikke så god til det med værktøj. Jo, bevares, jeg kan bruge en hammer og en skruetrækker, men der er tempoet jo overkommeligt, men ikke alt har jeg kræfter til at skrue i med håndkræft, så det bliver dejligt at være lidt mere selvhjulpen på det punkt. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at lære det.



Syslerier: Bøger er ikke det eneste, jeg slapper af med at bruge tid på, så derfor vil jeg også gøre plads til at hækle, strikke og sy i det omfang, jeg har lyst. For tiden er jeg ved at sy og hækle til en Alma, som kommer ud til sin mor og storebror i marts.

Yoga: Det har jeg nu gået til siden maj sidste år, og jeg er blevet rigtig glad for det, ikke mindst takket været to helt fantastiske instruktører, så det fortsætter jeg med. Det kan virkelig noget. Der skal ikke være et mål med det andet end velvære og afslapning for sindet og kroppen, men der sniger sig forskellige stillinger ind, som jeg bliver ekstra glad for og nysgerrig efter at se nærmere på. Sådan er det med spagat. Jeg kan ikke gå i spagat - endnu, men jeg vil rigtig gerne lære det.

Ovenstående er meget konkrete intentioner, for det er sådan hos mig, at jeg ikke venter til nytår med at gøre op med mig selv, om min hverdag fungerer for mig eller ikke. Det er årsagen til, at det mere eksistentielle ikke er nævnt her.

Har I taget hul på det, I ønsker i år af de konkrete af slagsen? Og har I noget, I gerne vil realisere i løbet af i år - og hvad, hvis jeg må spørge (nogle specifikke bøger på læselisten eller en gåtur i skoven mere om ugen eller måneden eller noget tredie, fjerde, femte,....) ?



Og så til sidst et TAK herfra for at have fulgt med sidste år og for at læse med nu. Tak for kommentarer og tilkendegivelser om, at I synes om mine forskellige indlæg.

28. januar 2016

Minder og affektionsværdi - ugens link

Hvad har værdi for dig, når der er tale om affektionsværdi, og hvad bringer (bittersøde) minder frem?

Jeg har to billeder af min morfar, som døde tilbage i 1997 kun 1½ måned efter, at jeg var startet på universitetet. Billederne er fra samme begivenhed, og det ene lidt mere sløret end det andet, men det gør ikke så meget, for der er noget ganske særligt ved at se på de to billeder af ham og mindes den kontakt, han og jeg havde. På den måde ser jeg ham også lidt igen. Jeg bliver lidt stille ved at se på billederne, fordi jeg suser tilbage til de stunder, vi havde sammen, og det jeg husker ved ham.

Han var pølsemand i Helsingør - ejede havnens pølsevogn, og jeg husker, at det var noget ganske specielt at komme på besøg i pølsevognen. Vi - min søster og jeg - fik lov til at komme ind ad bagdøren, og vi kunne så frit vælge, hvad vi ville have at spise (det samme hver gang, faktisk, vi var ikke så opfindsomme, men en pølse med brød og ketchup var favorit og så en is til dessert). Jeg følte mig særlig, kan jeg huske. Den dag i dag er der bare noget je ne sais quoi ved at spise Steff Houlberg pølser, udelukkende fordi det var pølser derfra, min morfar solgte. De minder mig om besøgene hos ham i pølsevognen og nogle af de andre gode stunder med ham fra min barndom.

Ida fra bloggen midtimellem.dk mindes sin far i et indlæg, hvor hun ser tilbage på året der gik og nyder at have sin far med i særlige, stille stunder med en kaffekop, som han brugte hele tiden. Der er et meget fint fokus på både eftertænksomhed og opmærksomhed på det nære hos Ida samt noget udefinerbart rart - ikke kun i lige præcis dette indlæg, men helt generelt.

Hun er et besøg værd, synes jeg.

Hvad har du af ting, som har særlig affektionsværdi for dig, og som straks bringer minder frem?

25. januar 2016

Om en hjerne i blærerøvshumør.

Der stod jeg med åben mund og polypper og med øjne så store som Rundetårn ude foran biblioteket, da min seje hjerne uden problemer hev 1675 og 2154 frem fra hukommelsen... Kun kort havde jeg haft set på reservationsnumrene, da jeg skrev dem ned på en lap papir, som straks blev lagt i pungen, inden jeg tog afsted til biblioteket for at hente de reserverede bøger.
Jeg regnede naturligvis med, da jeg nåede frem, at lappen med numrene ville blive nødvendig, især også fordi jeg kun havde haft set tallene så kort, og fordi jeg intet havde at huske dem på, men øh, min hjerne var i blærerøvshumør. :-) Hurraaaa.

For et år siden - for sammenligningens skyld - var det at huske, at der skulle købes mælk, når jeg var nede at handle, en meget stor udfordring, til trods for at mælk ALTID står i køleskabet. Også selvom det muligvis var det eneste, jeg skulle have, og det var skrevet på en seddel (som jo så måtte hives frem).

Min hjerne er sej, og sidste uges tal-stunt er røget ind på glædeslisten. :-D

19. januar 2016

Om kommunikation - ugens link

Et nyt tiltag på bloggen i år er, at jeg en gang om ugen linker til et indlæg fra enten en anden blog eller en artikel, som jeg synes ekstra godt om, og som jeg gerne vil dele. Indholdet vil variere men være noget, som passer ind med det, jeg allerede skriver om, og som giver mening for mig.
Jeg har gjort det før nogle gange, men har ikke systematiseret det, og det har ikke skyldtes manglende indlæg og artikler at linke til, slet ikke, for der er rigelig inspiration, så dette ændrer jeg nu via ugens link.


Det allerførste link drejer sig om, hvor vores fokus ligger i den daglige kommunikation, og hvor vi aktivt lægger det. Inddragende kommunikation og italesættelse er jeg stor fortaler for, det kan ikke komme som nogen overraskelse længere. Denne uges link vil belyse, i praksis, hvordan vi på et helt basalt niveau frigiver energi via en inddragende kommunikation, fremfor en ekskluderende, som negativ OMtale af andre er.
Det er hos Emily, jeg er blevet præsenteret for dette aktive fokus, og jeg vil gerne dele det herinde. Indlægget hos Emily er hos hende denne uges udfordring. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes rigtig godt om den.
Hun følger op på udfordringen i slutningen af ugen, og der kan man give sit besyv med.

Emily har mange finurlige indlæg (især er indlæg fra Penny (hendes hun) ganske underholdende - og ja, det er hunden, som skriver... ;-)), og hun har i det hele taget en rar tone og indlæg om alt muligt forskelligt. Desuden har bloggen en æstetik, som jeg synes godt om, og som gør, at jeg stort set dagligt kigger ind forbi. Generelt link til bloggen findes her.

Opfordringen herfra er, at hvis der er noget negativt, så tag det med vedkommende selv - altså tal med hinanden i stedet for om hinanden. Og prøv at tage Emilys udfordring op. :-)

10. januar 2016

En kognitiv milepæl


En milepæl for mig at kunne samle overskud samt holde fokus og koncentrationen. Det var første biograftur i næsten fire (4) år, og med denne har jeg opfyldt et af mine ønsker for dette år, men mere om disse en anden dag. Først vil jeg dvæle lidt ved ovenstående sejr.

Et gyldent øjeblik.

At jeg så i spænding glemte mine briller på køkkenbordet er en anden sag... :-D