7. august 2015

Når kroppen siger til og fra

Jeg kan næppe være den eneste, som oplever, at kroppen selv siger fra efter at have været lidt for overstimuleret lidt for længe? Eller er jeg mon det?

Min krop er i hvert fald et snedigt væsen, som er hurtig til at råbe vagt i gevær, og det er jeg glad for nu (det har jeg ikke altid været), for hvis jeg ikke selv bemærker, at der sker for meget, eller noget går for hurtigt, selvom jeg forsøger at være opmærksom på at sætte et overkommeligt tempo fra start samt at sprede arrangementer jævnt eller tynde ud i selv samme. Desværre er det ikke altid, at jeg får afstemt det satte tempo med den faktiske formåen, og hvis det har stået på for længe, får jeg pænt at vide, at jeg skal lægge mig ned og slappe af. Således måtte jeg ned at ligge i et par dage i sidste uge - placeret lige midt i min ferie, og det har jeg forsøgt at tage ved lære af ved at overføre feriemodus til min almindelige dagligdag.

Det er gået rigtig godt i denne uge, og det har givet pote - min krop og mit sind er heldigvis gode til at rose og opmuntre, når jeg er på rette vej, for jeg er ikke træt eller overstimuleret. Faktisk har jeg haft overskud på energikontoen til at invitere en veninde på lidt eftermiddagskage, til trods for at nedpakning af lejligheden er sat ind.

Naturligvis fortsætter jeg stilen i næste uge, hvor jeg i høj grad får lov til at lære at vise egenomsorg via planlægning og daglig justering, for der er en del forskelligt på programmet.

Siger din krop også fra ved overstimulering - og hvordan? Lige så vigtigt, giver den også ros, når du har holdt dig inden for din formåen, og hvordan giver det sig konkret udslag, udover større smil?

10 kommentarer:

  1. Hej Karina.
    Spænd at læse med ☺ min krop siger også ret hurtigt fra. Hvis jeg kommer til at overhøre de første advarsler så kommer de mere hårde men ondt i maven i en grad hvor jeg ikke rigtigt kan spise noget, halsbrand. I mit voksenliv har det også været et typisk tegn at jeg får en rigtigt træls strubehoste som bare bliver ved og ved. Og i de senere år er jeg begyndt at bide tænderne hårdt sammen helt ubevidst også når jeg sover, og så får jeg ondt i læberne, klump i halsen ondt i nakken og hovedpine. Ret sølle faktisk 😀
    Er jeg god til at tage det i opløbet og geare ned så viser det sig mere ved en sitren i hele kroppen, overdreven træthed og en masse småsymptomer... jeg øver mig i at lytte hver dag, men jeg er også outgoing og social, så det kan nogengange være svært ☺
    Når jeg spiser sund og gearer helt ned, bliver jeg mere rolig og nærværende og sover godt om natten uden at drømme for meget. Det sidste er klart det rareste ☺
    Det er rart at der er kommet et begreb der hedder hsp. Det er så genkendeligt. Kan huske at jeg flere år før det kom frem snakkede med min mor om det, og helt klart kunne forklare hende, at det bare føltes som om jeg var født med et mere sensibelt og opmærksomt sind end gennemsnittet. Jeg er altid blevet joke med at være hende med klæbehjerne fordi jeg kan huske ALT, eller sporhund, fordi jeg kan dufte ALT og relatere det tilbage til alle mulige andre steder og tidspunkter hvor jeg har mødt duften. Det har også rigtigt mange fordele at være Hsp hvis man forstår at leve side om side med det... det prøver jeg så stadig på at lære 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Tak for din meget fine og godt beskrivende kommentar. Den sætter jeg stor pris på.

      Det med at bide tænderne sammen og drømme meget, kender jeg også godt fra mig selv - samt så meget andet, men lige disse to symptomer er sigende for mig lige for tiden. Der har været mange omvæltninger på for kort tid, og det reagerer jeg meget på.
      Jeg kunne forestille mig, at der skal mere afkobling til, når man er ekstrovert, for hvor går grænsen for overstimulering. Det er måske en balancegang, der tillæres over tid?
      Jeg er i perioder bedre til at tage højde for mit behov for ro end andre, må jeg blankt erkende, til trods for at jeg er introvert.

      Rigtig god weekend. :-)

      Slet
  2. Og undskyld alle stavefejl osv. Skriver fra tlf. Den laver selv ord og bogstaver om :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen grund til at undskylde. Det giver fint mening, og telefoner har ofte deres eget liv. :-)

      Slet
  3. Og undskyld alle stavefejl osv. Skriver fra tlf. Den laver selv ord og bogstaver om :)

    SvarSlet
  4. Hej Karina.
    Spænd at læse med ☺ min krop siger også ret hurtigt fra. Hvis jeg kommer til at overhøre de første advarsler så kommer de mere hårde men ondt i maven i en grad hvor jeg ikke rigtigt kan spise noget, halsbrand. I mit voksenliv har det også været et typisk tegn at jeg får en rigtigt træls strubehoste som bare bliver ved og ved. Og i de senere år er jeg begyndt at bide tænderne hårdt sammen helt ubevidst også når jeg sover, og så får jeg ondt i læberne, klump i halsen ondt i nakken og hovedpine. Ret sølle faktisk 😀
    Er jeg god til at tage det i opløbet og geare ned så viser det sig mere ved en sitren i hele kroppen, overdreven træthed og en masse småsymptomer... jeg øver mig i at lytte hver dag, men jeg er også outgoing og social, så det kan nogengange være svært ☺
    Når jeg spiser sund og gearer helt ned, bliver jeg mere rolig og nærværende og sover godt om natten uden at drømme for meget. Det sidste er klart det rareste ☺
    Det er rart at der er kommet et begreb der hedder hsp. Det er så genkendeligt. Kan huske at jeg flere år før det kom frem snakkede med min mor om det, og helt klart kunne forklare hende, at det bare føltes som om jeg var født med et mere sensibelt og opmærksomt sind end gennemsnittet. Jeg er altid blevet joke med at være hende med klæbehjerne fordi jeg kan huske ALT, eller sporhund, fordi jeg kan dufte ALT og relatere det tilbage til alle mulige andre steder og tidspunkter hvor jeg har mødt duften. Det har også rigtigt mange fordele at være Hsp hvis man forstår at leve side om side med det... det prøver jeg så stadig på at lære 😊

    SvarSlet
  5. Og poster to gange gør den også kan jeg se :))
    Og ja og nej... jeg er ekstrovert på den måde at jeg elsker at være social med vores venner og at lave ting der er hyggelige. Jeg er også god til small talk, er uddannet lærer og står nu i butik... men jeg er ikke særligt meget til storbyer, kan slet ikke følge med til sene fester hvor der danses på bordene og drikker aldrig. Bliver hurtigt overstimuleret, og tingene kører bare for tit hurtigt for mig. Har også været nede med stress flere gange og balancerer altid lidt på en knivsæg, hvor jeg oftest er let overstimuleret og så indimellem ryger ud i totalt overstimulering, fordi jeg har sagt ja til for meget, ikke er nærværende nok, taler for hårdt til mig selv og banker mig selv i hovedet med alt det jeg ikke fik gjort eller burde have gjort anderledes. .. jeg synes det er rigtigt svært... jeg har haft det sådan altid lige siden jeg var lille barn, og især min datter ligner mig op af dage... det er rart når man møde nogen hvor man genkende der trækkene. Jeg selv er ikke særligt god til at være åben omkring det :)
    Vil følge med her fremover :)
    God weekend til dig også... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Men forresten for også lige at imødekomme det gode må jeg også sige at hsp giver mig kreativitet, rummelighed og empati overfor de mennesker jeg omgiver mig med, en glæde ved rigtigt mange små ting som min have, naturen, musik. En æstetisk sans og lysten til altid at optimere positivt omkring mig. Og en skarp hjerne der er god til at huske, indlære og som har let ved alle de faglige ting...
      Som hsp glemmer man let de gode ting ik? :)

      Slet
    2. Men forresten for også lige at imødekomme det gode må jeg også sige at hsp giver mig kreativitet, rummelighed og empati overfor de mennesker jeg omgiver mig med, en glæde ved rigtigt mange små ting som min have, naturen, musik. En æstetisk sans og lysten til altid at optimere positivt omkring mig. Og en skarp hjerne der er god til at huske, indlære og som har let ved alle de faglige ting...
      Som hsp glemmer man let de gode ting ik? :)

      Slet
  6. Det er pudsigt, at du siger, at du ikke er til storbyer, for jeg bor i Odense, men er netop flyttet væk fra centrum og ud i grønne omgivelser igen, og det gør en verden til forskel. Jeg har i samme flytning måtte erkende, at jeg er Odenseaner med bonderøvstendenser. ;-)

    Jeg må sige, at du meget fornemt formidler din æstetiske sans på din blog. Dine billeder er så fine og så afslappende - og jeg kigger ofte for at se, om der er kommet nye til. Især havebillederne kigger jeg længe på. At jeg så ikke har kommenteret, er egentlig flovt, når jeg ved, hvor dejligt det er med kommentarer.

    Jeg har fået et redskab, som klart sætter i perspektiv for mig, hvordan jeg taler med og ikke mindst til mig selv; nemlig det at jeg skal kunne sige ja til at ville tale til min bedste veninde på samme måde, hvorpå jeg taler til mig selv. Den indre dialog er noget, jeg arbejder rigtig meget med for at lære at kommunikere bedre med mig selv og at slappe lidt af omkring egne forventninger. Dette er klart baseret på mit seneste stresssammenbrud, som jeg stadig arbejder på at komme mig fra.

    Jep, det er lidt for nemt at glemme plusserne.

    SvarSlet