21. august 2015

At blive mødt


At blive mødt, lige præcis der hvor man er, og på samme tid blive mødt med forståelse, og bare kan være sig selv, fordi der er gensidig accept af, at et sygdomsforløb har leget med hjernen og følelserne - og stadig gør det i mere eller mindre grad, er så befriende og rørende.
For nogle uger siden stornød jeg en lørdag eftermiddag i sådant selskab. Det rørte mig dybt på en glad og taknemmelig måde.

Det er så givende. En eftermiddag forsvinder ganske hurtigt i dejligt selskab uden overstimulering eller træthed efterfølgende. Kender du det?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar