7. juli 2015

Om mødet med en solstråle



Selvom du ikke er blandt os længere, får du på din fødselsdag en farverig blomst, som lyser op i landskabet ved din mindesten, præcis som du gjorde det, og som er lige så sprudlende, som du var.

Jeg tænker med både sorg og glæde tilbage på vores mange samtaler om træning, om haveliv, om katte, om Astrid Lindgren, om Pippi - ikke mindst om Pippi, om glæden ved jul, om at turde følge sit hjerte, om at stå ved sig selv, om havregrød - i luksusudgaven med smør og kanel, så det næsten var som jul året rundt (mmmm, husker du det?), om de små ting i livet, om at tage en dukkert i åen til fuglenes morgensang, om blomster, om rabarber og jordbær og timian og basilikum, og vores brevudveksling.
Sødeste veninde, du er er savnet, for alt for tidligt tog du afsked, og alle vores passionerede samtaler endte brat. Alt for tidligt forsvandt din cykel med blomsterranken og cykeltasken fra cykelstativerne ved træningscenteret. Alt for tidligt forsvandt dit væsen, dit sind og dit altid varme smil.

Men, ved du hvad, minderne om vores samtaler og minderne om dig er groet fast i hjertet, og jeg er taknemmelig for at have mødt et menneske som dig.

TAK af hjertet for alle vores skægge, skæve og skønne stunder sammen og tak for dig. Du var helt din egen og alligevel alles solstråle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar