28. juli 2015

Lad os sprede kærligheden

Jeg fortsætter hippiestilen lidt endnu med et kærligt budskab - nemlig #Spredkærligheden, som DR har skudt i gang med deres kærlighedssommer.

Kærlighedssomeren blev jeg opmærksom på inde på Facebook (det figurerer også på Instagram og Twitter), hvor et indlæg uploades ved at skrive #Spredkærligheden, og inspirerede mig straks, og bageglad som jeg jo er, gik mine tanker straks i den retning. Ja, ingen overraskelse der... :-)
Således blev der bagt boller, så mine svigerforældre en lørdag morgen kunne vågne til duften af lunt hjemmebag - som naturligvis blev sat på morgenbordet - og på den måde kunne tage hul på deres ferie.



Nu mener jeg dog ikke, at vi kun skal være kærlige over for hinanden om sommeren eller ved højtiderne. Kærligheden er en grundsten i mennesket eksistensgrundlag - det være sig kærligheden til familie, venner, til sit/sine dyr, sine naboer, kollegaer blandt andre - som skal plejes året rundt.
På en tidligere arbejdsplads fik jeg for vane at vaske en kollegas kaffekop ren hver morgen, når jeg mødte på arbejde. Ja, hun kunne have gjort det selv, men det gav mig en lille stund til at lande på arbejdet, og hun blev så glad.
Inden jeg tog ud af døren i morges, fyldte jeg min mands vandflaske med vand og satte den i køleskabet, så han har koldt vand, når han står op. Det koster mig intet andet end lidt tid, som jeg bruger lidt meditativt og på at glædes over at bringe lidt glæde videre. Ren win-win.
Mit muligvis naive håb og ønske er, at dette lille indlæg kan give inspiration til at se lidt nærmere på næstekærligheden i vores eget liv, i vores hverdag, til hinanden - uanset om det er en bekendt eller et vildt fremmed menneske - og i vores samfund, ikke mindst.

Et lille smil behøver ikke koste noget - slet ikke, for næstekærlighed har ingen prismærke. Men det er dyrebart og værd at opøve og øve sig på.

Vil du være med til at sprede kærligheden?
Hvornår har du sidst startet din dag med et smil til dig selv i badeværelsesspejlet? Hvornår har du sidst sendt et smil videre ud i Verden?

21. juli 2015

Fejring af livet

At sende en kærlig hilsen til min afdøde veninde på hendes fødselsdag og besøge hendes mindesten gav mig en form for ro. Det var som igen at skabe en slags kontakt, som jeg har savnet. Det er min egen skyld, for jeg har ikke haft gjort noget for at bibeholde kontakten, men nu er den genetableret. :-)

Helt i hendes ånd piblede livet kort efter indlægget, som kan læses her, frem fra alle sider. Således blev der på blot 5 dage født 3 piger i min omgangskreds - den ene faktisk barnebarn til selv samme veninde og den anden min søsters 3. barn (og min første niece).
Tillykke til alle tre piger, deres forældre og søskende. Hurra, hurra, hurraaaaa.

Selv har jeg netop sendt invitationer ud til min 40-års fødselsdag.

Livets cyklus er forunderlig.

7. juli 2015

Om mødet med en solstråle



Selvom du ikke er blandt os længere, får du på din fødselsdag en farverig blomst, som lyser op i landskabet ved din mindesten, præcis som du gjorde det, og som er lige så sprudlende, som du var.

Jeg tænker med både sorg og glæde tilbage på vores mange samtaler om træning, om haveliv, om katte, om Astrid Lindgren, om Pippi - ikke mindst om Pippi, om glæden ved jul, om at turde følge sit hjerte, om at stå ved sig selv, om havregrød - i luksusudgaven med smør og kanel, så det næsten var som jul året rundt (mmmm, husker du det?), om de små ting i livet, om at tage en dukkert i åen til fuglenes morgensang, om blomster, om rabarber og jordbær og timian og basilikum, og vores brevudveksling.
Sødeste veninde, du er er savnet, for alt for tidligt tog du afsked, og alle vores passionerede samtaler endte brat. Alt for tidligt forsvandt din cykel med blomsterranken og cykeltasken fra cykelstativerne ved træningscenteret. Alt for tidligt forsvandt dit væsen, dit sind og dit altid varme smil.

Men, ved du hvad, minderne om vores samtaler og minderne om dig er groet fast i hjertet, og jeg er taknemmelig for at have mødt et menneske som dig.

TAK af hjertet for alle vores skægge, skæve og skønne stunder sammen og tak for dig. Du var helt din egen og alligevel alles solstråle.

5. juli 2015

Selvomsorg og selvforsyning

Efter en periode med handling på handling på handling på handling på ..... (som kom sig af spørgsmålet "hvad er det mindste skridt, du kan tage for at xxxx?"), havde jeg tabt pusten. Helt og aldeles. 
Da jeg havde forstået, at den lange liste af konsekvenser, som jeg nævnte i sidste uge, på den megen handling, ikke ville forsvinde, hvis ikke jeg tog en anden kurs, kom der andre boller på suppen. Det var tid til at slappe af og slippe tøjlerne.

Søndag eftermiddag lavede derfor jeg en portion hyldeblomstsaft (det tager den tid, det tager - ca. 3 dage i køleskabet), og i onsdags legede jeg selvforsynende bonderøv og plukkede sammen med Jakob ca. 9 kilo skønne jordbær, som blev renset og frosset ned:


Ok, en lille håndfuld måtte nydes med det samme med mælk. :-)



Hele weekenden har jeg holdt mig i ro, siddet og skrevet, været lad og i det hele taget ikke have så meget på programmet. Hmm, faktisk har jeg ikke haft noget på programmet. Det har føltes godt, og jeg kan mærke rent fysisk på min puls, at den er blevet roligere.

Her i morges opstod trangen pludselig til igen at lave en portion hyldeblomstsaft - bare en halv portion, for det var, hvad der var ingredienser til, og da lige præcis den følelse af at gribe øjeblikkets lyst ellers har været forduftet, blev jeg så glad, at jeg pilkede ud og klippede hyldeblomstklaser ned til brug og må have lignet en forårskåd kanin på spring. :-) 
 
 
 
 
Kan en start på dagen blive meget bedre end at følge en pludselig indskydelse, der giver glædesbobler i maven? Det kan den ikke for mig. :-)

Rigtig god selvomsorgssøndag.