2. marts 2015

Med mavefornemmelsen som samarbejdspartner - månedens udfordring

"Lad nu være med at dømme andre eller noget så hurtigt..." Har du hørt den sætning eller noget lignende før? Enten som barn eller voksen - eller begge dele? Og fra dig selv også?

Jeg har fra barns ben lynhurtigt kunne mærke i maven, hvis der var noget off hos nogen eller hos noget, dvs. hvis de eller det ikke ville mig noget godt. Min mavefornemmelse har, trods adskillige løftede pegefingre om at give dem eller det en chance, førend de/det blev frasorteret, aldrig - som i a.l.d.r.i.g. - løjet for mig. Jeg blev dog lidt for dygtig til at rette ind efter de løftede pegefingre. Desværre.

Jeg oplever og har oplevet størst flow i mit liv, når mine beslutninger tages ud fra maven, selvom det kan være nok så nervepirrende - f.eks. at kaste sig ud i på egen hånd at arrangere et udlandsophold på et år på ganske få måneder, fordi jeg MÅTTE læse fonetik hos de førende forskere i England, og mit universitet ikke havde en udvekslingsaftale i stand med det pågældende universitet i London.
Det krævede, at jeg, efter at jeg havde søgt om optagelse, for det gjorde jeg først, gik til banken for at låne penge til at betale for studiet, fordi jeg ikke havde kr. 30.000,00, som uddannelsen kostede, og så skifte bank for at lånet kunne lade sig gøre. Det krævede, at jeg søgte kollegieværelse i London, at jeg selv sørgede for at leje min lejlighed ud, som jeg boede i gennem et boligselskab, og naturligvis fandt pålidelige lejere. Det krævede rigtig mange små finurligheder, som jeg måtte tage mig af, mens jeg læste til og gik til eksamen.

Altså ret meget arbejde at stå ved min mavefornemmelse, som det ser ud på papiret, men det føltes ikke som meget arbejde, da jeg stod i det. Jeg var i flow. Og jeg fik det i London, jeg kom efter - og mere til.

Jakob meldte sig på banen, bedst som jeg havde lagt mig fast på, at mænd i mit liv måtte vente i hvert fald tre år, og at jeg først der ville tage stilling til, OM jeg overhovedet havde lyst til en mand i mit liv. Det var et meget stærkt princip, jeg havde (i hovedet), for jeg havde bare brug for at være alene, nyde roen i hverdagen og bare være mig selv, og jeg kunne virkelig godt lide at være alene. Min mavefornemmelse var dog soleklar med Jakob; DROP dit princip, Karina, for du vil på dit dødsleje som minimum 96-årig fortryde bitterligt, hvis du ikke følger din mavefornemmelse.
Heldigvis lyttede jeg. <3

Jeg har også gjort det modsatte - ikke lyttet til min mavefornemmelse, selvom den var der med det samme. I stedet rettede jeg ind efter alt andet end mig selv.
Det resulterede i småsløjhed, som jeg havde svært ved at få bugt med, jeg fik udslæt, som hudlægen ikke kunne finde nogle grunde til, havde kvalme, maveonde, var forkølet - min krop var ganske enkelt i konstant alarmberedskab, fordi jeg modarbejdede mit inderste, min kerne, mit eget værdisæt. Så læringen, som jeg dog har fået med mig, og som jeg er glad for, blev på bekostning af mit helbred og ikke at turde at stå ved mig selv. Det er dyrt på alle fronter at give afkald på sig selv, men ved at lytte til sin intuition, er der så meget godt at hente, som Jo Simpson beretter om i sin TED talk Intuitive Decision Making.

Jeg er gået i træningslejr, og har været afsted i en uges tid nu, for at lære at lytte til mig selv - igen - og ikke mindst stå ved min mavefornemmelse og handle på den i hverdagen. Det er min udfordring (for det bliver en udfordring på nogle områder) og opfordring til mig selv. Det giver mig en følelse af personlig styrke at handle i overensstemmelse med mig selv, og det giver mig glæde og energi, som jeg kan give videre uden at aflades. Ren win-win. :-)

Har du lyst til at være med og investere i og udfordre dig selv på den gode måde?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar