9. marts 2015

En kærlig hilsen

Jeg blev inspireret til at slå et slag for at sætte tempoet ned og tage sig tid til det nære og til at være i det nære, både da jeg læste et stille mandagsindlæg hos Sebrina i februar, og da jeg i weekenden læste Mies pralerier, for det er et emne, som fylder meget hos mig. Helt grundlæggende.

Sabrines indlæg emmer af ro og tid, og jeg har genlæst indlægget en del gange, skal jeg ærligt indrømme, fordi det er så rart, og fordi det formår at videreformidle en stemning til mig, som går rent ind, og som får mig til at tænke en ekstra gang over mit eget tempo.

Mies indlæg rammer mig på en anden måde, for lige netop det at skrive, er et stort aktiv i mit eget liv, og jeg har altid skrevet meget i hånden, siden jeg kunne skrive (OK, ret skal være ret, jeg fylder 40 om et halvt år, så jeg er IKKE vokset op med computer, og skrivemaskine havde vi ikke i mit barndomshjem), og det er stadig en stor kilde til at lufte frustrationer, til at vende tankespin, til at få idéer, til at notere og bare til at komme ned i gear.
Hver aften året rundt - og jeg mener hver eneste aften, inden jeg lægger mig til at sove, runder jeg dagen af ved i min papirkalender at skrive minimum tre plusser fra selv samme dag.

Og så er der brevskrivning, som har haltet lidt hos mig pga. stress, og som jeg ikke har fået helt op at køre endnu, men det at skrive et brev i hånden gør for mig, at jeg uden videre tager mig tid til den langsomme kommunikation i et par timer, hvis ikke over nogle dage, hvor jeg går til og fra brevet. Det giver mig eftertænksomhed, og det gør, at jeg har fuld fokus på modtageren og relationen mellem vedkommende og jeg.

Mit seneste brev var et kærlighedsbrev til Jakob til hans fødselsdag i weekenden. Det kan anbefales med en kærlig hilsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar