8. februar 2015

Om at tage store beslutninger



Som HSP kan det være noget af en proces at tage en beslutning af de store og personlige af slagsen... For kan det lade sig gøre, hvad skal der til, hvornår, hvem berøres af beslutningen, hvilke konsekvenser og muligheder har det for dette og hint, og mange, mange, MANGE forgreninger udi eventuelle situationer affødt af netop denne beslutning, men som ikke nødvendigvis sker i virkeligheden.
OK, reelt set behøver det ikke engang være en stor beslutning, førend proceskarrusellen sætter i gang - her taler vi f.eks. om tøj, en taske eller det der spottilbud i køledisken i Netto, som ikke er nødvendig for overlevelse i dagligdagen, men som smager godt og er en luksusspise, men hvad så hvis der nu skal være penge til andet i løbet af ugen, som ER vigtigere, at det faste budget kan rumme, osv. i småtingsafdelingen. Det går lynende stærkt at bevæge sig ud i det åbne hav af spørgsmål til handlinger og konsekvenser.

Det kan godt være temmelig frustrerende for de nærmeste omkring os, men det kan det absolut også være for en selv, for tankevirksomheden kan jo gå helt i selvsving. Jeg skal være ærlig og sige, at det sker hos mig, når vi taler de store beslutninger i privat regi. Puuuha.
Jeg vægter for og imod, lytter til min mavefornemmelse (og det skal jeg blive meget bedre til, for den er min stærkeste guide til de gode valg), mediterer, jeg spørger til råds, jeg skriver dagbog, mailer, taler i telefon, diskuterer med mig selv i hovedet, ser meget tænksom og optaget ud og taler med Jakob - som bliver helt blå i hovedet af at lytte og lytte og lytte. Hans hjerne er ved at brande sammen, for hvor bliver handlingen af bag alle disse mange ord?
Min hjerne og mit hjerte fægter dramatiske dueller, som gælder det liv og død.
Men kun tid og plads til at kunne mærke den gode mavefornemmelse hjælper her, for hvis ikke jeg har mig selv med, så sker der ikke noget - i hvert fald ikke noget godt.

Husker I, at jeg i juli sidste år skrev om at flytte rundt, og at dette førte tanker med sig? Jep, her et halvt år efter har jeg nu taget en beslutning. :-) Jakob har naturligvis været involveret, men har også fra start meldt sin holdning klart ud, så derfor har det primært været mig, som skulle nå til en beslutning, og det er jeg.

Ferieugen har således ikke kun budt på fødselsdagsgaveindkøb, friske blomster fra Jakob og fastelavnshorn. Den har også budt på en beslutning om at gøre lejligheden klar til salg, så vi kan flytte.


Hvordan håndterer I de store beslutninger? Har I gode, mentale værktøjer til at komme igennem til en beslutning på en god og helskindet måde, så I ikke har efterladt Jer selv midt i processen?
Del endelig ud af Jeres erfaringer og gode råd - meget gerne her på bloggen, så vi kan inspirere hinanden, HSP eller ikke HSP.
Jeg vil nemlig gerne blive bedre til de store beslutninger i privat regi - derfor mine spørgsmål. Og Jakob vil være Jer dybt taknemmelig, hvis jeg kunne lære lidt på den front, så han ikke skal trækkes så mange lytteseancer igennem, når der i fremtiden skal tages store beslutninger. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar