18. januar 2015

Om følelsen af utilstrækkelighed

Er det kun mig, som af og til overvældes af følelsen af ikke at slå til?

I hvert fald er det den følelse, som har rumsteret i mig i nogle uger, og som har hægtet sig lidt for godt fast. Jeg føler ikke, at jeg slår til
  1. som hustru
  2. familiært
  3. som jobsøgende
  4. fagligt og menneskeligt i forhold til forskellige jobs
  5. over for mig selv...
Det er jo nogle forholdsvis grundlæggende områder, hvorpå jeg føler mig utilstrækkelig, og jeg har forsøgt at finde årsagen til følelsen, og hvorfor jeg føler, at jeg halser bagefter over for alt og alle og uanset hvad aldrig vil kunne komme i mål. Normalt kan jeg godt ryste den følelse af mig, men det har jeg ikke denne gang - og den har heller ikke sluppet mig i skrivende stund. NU ved jeg dog, hvad årsagen er, og jeg er ved at gøre noget ved den.

For nogle dage siden mærkede jeg, hvordan roen sænkede sig i min krop og mit sind, da jeg tillod mig selv trods et praktisk ærinde i Matas at give mig tid til at kigge på deres tilbud og generelt ose lidt rundt i butikken. Jeg gav mig tid til at gøre noget godt for mig - som ikke var træning, men som var luksus; at give mig tid og plads til at gå rundt i en butik og bare kigge. Jeg mærkede også, hvordan tårerne pressede sig på, fordi jeg blev så ked af, at jeg ikke havde evnet at slå til over for mig selv, men havde streget den slags tid til mig selv fra dagsordenen.
Jeg har i nogle måneder spinket og sparet på overflod og rum til mig selv for at kunne være nogen og noget på de andre områder, med den konsekvens at jeg faktisk har følt det stik modsatte, nemlig at jeg netop ikke har formået at slå til. Overhovedet.

Og nu hvor jeg ved, hvor skoen trykker, kan jeg gøre noget ved det og være noget for mig selv. Mon ikke at de andre områder også følger trop, når jeg er lidt god ved mig selv og får følelsen af overskud og at slå til over for mig selv tilbage?
Det tror jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar