18. januar 2015

Om følelsen af utilstrækkelighed

Er det kun mig, som af og til overvældes af følelsen af ikke at slå til?

I hvert fald er det den følelse, som har rumsteret i mig i nogle uger, og som har hægtet sig lidt for godt fast. Jeg føler ikke, at jeg slår til
  1. som hustru
  2. familiært
  3. som jobsøgende
  4. fagligt og menneskeligt i forhold til forskellige jobs
  5. over for mig selv...
Det er jo nogle forholdsvis grundlæggende områder, hvorpå jeg føler mig utilstrækkelig, og jeg har forsøgt at finde årsagen til følelsen, og hvorfor jeg føler, at jeg halser bagefter over for alt og alle og uanset hvad aldrig vil kunne komme i mål. Normalt kan jeg godt ryste den følelse af mig, men det har jeg ikke denne gang - og den har heller ikke sluppet mig i skrivende stund. NU ved jeg dog, hvad årsagen er, og jeg er ved at gøre noget ved den.

For nogle dage siden mærkede jeg, hvordan roen sænkede sig i min krop og mit sind, da jeg tillod mig selv trods et praktisk ærinde i Matas at give mig tid til at kigge på deres tilbud og generelt ose lidt rundt i butikken. Jeg gav mig tid til at gøre noget godt for mig - som ikke var træning, men som var luksus; at give mig tid og plads til at gå rundt i en butik og bare kigge. Jeg mærkede også, hvordan tårerne pressede sig på, fordi jeg blev så ked af, at jeg ikke havde evnet at slå til over for mig selv, men havde streget den slags tid til mig selv fra dagsordenen.
Jeg har i nogle måneder spinket og sparet på overflod og rum til mig selv for at kunne være nogen og noget på de andre områder, med den konsekvens at jeg faktisk har følt det stik modsatte, nemlig at jeg netop ikke har formået at slå til. Overhovedet.

Og nu hvor jeg ved, hvor skoen trykker, kan jeg gøre noget ved det og være noget for mig selv. Mon ikke at de andre områder også følger trop, når jeg er lidt god ved mig selv og får følelsen af overskud og at slå til over for mig selv tilbage?
Det tror jeg.

11. januar 2015

Når hverdagen ramler - om PTSD og fødselstraumer

Tilbage i november sidste år skrev jeg et indlæg om at skulle genfinde meningen i en hverdag, som havde fået nyt perspektiv pga. min langvarige stress og konsekvenserne heraf.

I dag får dette emne et genvisit, og det vil det gøre nogle gange fremover fordi
  1. det fylder meget i min hverdag, og jeg forsøger stadig at blive klogere
  2. jeg er nysgerrig efter at høre andres oplevelser med at finde eller genfinde meningen i hverdagen (kontakt mig endelig, hvis I ønsker at fortælle Jeres historie på bloggen - HSP eller ej)
  3. fordi jeg i dag vil henlede opmærksomheden på et tabubelagt emne, som kan ramme alle, uanset om de er særligt sensitive eller ikke så sensitive.
PTSD kan ramme alle og både mænd og kvinder, men fælles for dem, som rammes, er en forudgående traumatisk hændelse. Når PTSD omtales i og på diverse medier, er det i samme sætning som tidligere udsendte soldater med krigstraumer.
I den kommende uge vil en ny gruppe af PTSD-ramte blive belyst - nemlig kvinder, som grundet en traumatisk fødsel har fået diagnosen PTSD. Den traumatiske fødsel kan - den gør det ikke pr. automatik, skal lige understreges - munde ud i, at kvinden får PTSD.




For alle nybagte familier, kan hverdagen ramle, når der er en lille ny - eller to (måske endda tre) - at tage vare på, for det hele vendes på hovedet. Langt de fleste finder hoved og hale i de nye rammer, og langt de fleste nybagte mødre strømmer over af glæde over det lille nye vidunders kommen.
For nogle har fødslen været traumatisk, og disse kvinder kan føle sig forkerte pga. tabubelagte følelser, der ikke lever op til den reaktion, samfundet forventer - nemlig den glade og strålende, nybagte mor. Det er vigtigt at få italesat den traumatiske fødsel, så kvinder med en sådan oplevelse ikke føler sig forkerte, så omverdenen forstår at vise imødekommenhed over for en anden fødselsoplevelse end den glade og ikke mindst så vi kan få skabt en åben debat og få talt fremadrettede løsninger, støtteforanstaltninger blandt professionelle og privat (dvs. hvordan pårørende bedst drager omsorg over for og lytter til kvinden, hvis fødsel var tramatisk).

På tirsdag, den 13. januar 2015, bliver der i Go' aften Danmark sat fokus på den traumatiske fødsel, og på torsdag, den 15. januar 2015, udgives bogen Efterveerne - Den traumatiske fødsel skrevet af Lene Jørgensen.

Lene kommer forbi bloggen i løbet af foråret, hvor hun blandt andet fortæller, hvordan hun skulle genfinde meningen i sin hverdag efter sin traumatiske fødsel. Hun har et eksemplar af sin bog med til en heldig læser.
Bogen er meget barsk læsning og går direkte ind, men den fortjener læsning, emnet fortjener debat og kvinder med traumatiske fødsler fortjener at blive hørt, deres oplevelser fortjener fokus og italesættelse, de fortjener forståelse når deres hverdag ramler og de fortjener fremadrettet indsatser på området. Derfor skal der lyde en opfordring herfra til at dele dette indlæg, hvis I kender nogen/har et familiemedlem, som på en eller anden måde er i kontakt med fødende kvinder rent professionelt eller nybagte mødre, som selv har en traumatisk fødsel bag sig eller som på anden vis kan have gavn af at læse bogen og/eller høre mere om emnet.

4. januar 2015

Quiet, please. Thank you.

Med denne reference til min årlige favoritbegivenhed, nemlig Wimbledon, forkynder jeg hermed min nattesøvn for reddet fra udefrakommende og UVEDkommende støj...

Mange lydfølsomme - jeg selv inklusive - diskuterer ofte støjdæmpning og diverse muligheder for at afhjælpe støj i det daglige. Rigtig mange anbefales ørepropper. Det er også virkelig dejligt, hvis ikke det var, at langt de fleste ørepropper går ind og giver et generende pres i øregangen, som godt nok dæmper lydene, men som tilfører smerter i øregangen: Det er IKKE et hit hos både lydfølsomme og tryksensitive. Jeg er begge, så jeg har ikke haft held med at finde anden støjdæmpning end almindelig hvid vat. Det har jeg sværget til i min søvn, meeeen når der festes højt i nabolaget, f.eks., kan vat kun hjælpe så meget (eller så lidt?).

I snart to uger har jeg ikke brugt vat i ørene om natten. Jeg har fundet ørepropper, som dæmper op til 34dB - og til næsten ingen penge. I'm not joking.
Jeg troede, at det var for godt til at være sandt, men jeg var nødt til at prøve, også fordi der stod på indpakningen, at ørepropperne var uden generende pres. Tjaaa, det ved jeg ikke helt, for min højre øregang er ikke helt enig i den påstand, men min venstre klapper i ren begejstring. Støjdæmpning, til gengæld, jo tak. Det skal jeg love for. Jeg kan nu ikke længere nøjes med vat i ørene, når jeg sover.

De er så støjdæmpende, at jeg ikke vågner, når vækkeuret giver lyd fra sig med høje biplyde, så jeg har fundet en løsning, der består af en øreprop i venstre øre og vat i højre, når vækkeuret skal vække mig. Så kommer jeg også op til tiden. :-)

Jeg sov fra fyrværkeriet nytårsaften med dem i, kan jeg hilse og sige (jeg er bange for de høje brag ved fyrværkeri og de mange høje lyde, så nytårsaften har jeg det lidt som en kat eller en hund). De blokerer ikke lyd, men de har dæmpet så meget hos mig, at høje brag og hyl fra diverse raketter er fløjet hen over hovedet på mig... ;-)

Når de sidder korrekt, gør de næsten en døv, så man skal være opmærksom på, hvornår man bruger dem.

Herhjemme er de ikke kun i brug, når jeg sover. De er også i brug, hvis jeg har brug for ro, har brug for at kunne fokusere uden udefrakommende lyde, hvis jeg læser, skriver brev eller lignende. De er dog aldrig i brug i trafikken.

Hvordan ser de ud, og hvor kan de købes:
De er tofarvede gule og grønne og kan købes på apoteket for kr. 30 for tre par. Jeg er fan, og de er kommet ind i mit liv for at blive.
Billedet er fra apotekets hjemmeside

Dette er ikke et reklamefremstød. Det er min egen anbefaling, og jeg har selv betalt for pakken, men jeg vil meget gerne dele mit fund, som forhåbentlig kan komme andre lydfølsomme til gavn.