16. december 2014

Skal vi lege?

Hvordan følger jeg op på sidste uges indlæg, uden at det glider i klichéen og falder til jorden?Oplevelsen bag sidste uges indlæg fik mig i den grad ud af dagens trummerum og slå benene væk under mig, og intentionen om at ændre perspektiv i hverdagen - og min opfordring -  forblev ikke en intention.

Jeg har ikke følt mig inspireret (troede jeg), indtil jeg tog et ordentligt kig på mine billeder på min meget lidt smarte mobiltelefon (ja, jeg kan ikke som mange andre blogs præsentere Jer for super flotte og lysregulerede billeder, for jeg ejer ikke det tekniske udstyr, så jeg håber, at I kan bære over med min meget hårdt pressede Nokia Asha 300 med blot 5mp kamera), for der kunne jeg se, at det lå lige for - næsten i hvert fald.
Mere leg i hverdagen blev mit ord til Jakob efter bilulykken.

Der er blevet klippet og klistret julekort - skrevet og sendt.



Jeg, som ikke går op i julepyntning, fik på tilbud købt fire adventslys - og det er så alle brændt helt ned nu, men pyt med det. De var smukke at se på, og der kan støbes flere med rester fra stearinlys (og nye væger):



Speciedejen blev lagt til optøning og bagt. Uhhhm, vanillespecier med både korn og stang fra en almindelig vanillestang er et hit, og hele lejligheden duftede dejligt og mildt.



Vi fik begge spist os en pukkel til i forbløffende lækker frokost indtaget på restaurant i Odense Centrum. Jeg fik spist op - det plejer jeg aldrig, fordi jeg hurtig mættes (men her trodsede smagsløgene min mæthedsfornemmelse), og selv dagen efter følte jeg ikke særlig meget sult. :-D



Jeg følte en pludselig trang til at bage kryddersmåkager, som jeg havde set hos Ann-Christine, bare for at prøve dem.
De er OK, men dejen smagte bedre... ;-)
 


Og så fik jeg igen overskud til at bage madtærte (med champignong, broccoli og skinkestrimler). Det er over 1½ år siden, jeg sidst havde overskud til det, og på billedet ser i processen - liiige før jeg var ved at rydde op for at tage et pænere billede (seriøst, Karina, slap dog af!!). Jeg fik stoppet mig selv i at rydde op.




Jakob bragte legen ind i mit liv igen, da han dukkede op, og han har ikke legen fra fremmede. Både min svigermor og -far er begge meget legende mennesker, og formår at være i nuet - hver eneste dag. Dermed ikke sagt, at deres fornuft er gået fløjten. De formår bare at få mest muligt leg og nydelse ind i dagligdagen.

Mit nysgerrige, legende og kreative sind har været gledet i baggrunden under min stresssygemelding og optakten dertil, er jeg flov over at måtte indrømme. Heldigvis begyndte det at dukke op fra gemmerne i løbet af efteråret, i takt med at jeg fik det bedre - som dog også medførte småbrokkeri over ligegyldigheder (som en anden almindelig forkælet vesterlænding), men jeg skal love for, at der er sket noget i den forgangne 1½ uges tid. Jeg har leget, meget.

Det er vitterligt en kliché, at der skal død og/eller ulykke til for at rive mange af os ud af dagligdagens gøren og laden og flytte os fra hovedet/rationalet til hjertet/følelserne. Sam Harris forklarer rigtig godt i sit korte oplæg, hvor vigtig NU er.

2 kommentarer:

  1. Tak for et dejligt indlæg :) Vil prøve at tage det med leg op....går ud fra du med leg også mener det at være kreativ, bage osv.? Sidste uge tog jeg mig selv i at danse....blev helt forskrækket! Er trist og depri i denne tid, men prøver at holde humøret oppe :) Tak for opfordring til leg og hav en god dag og glædelig jul :) Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.

      Tak for din kommentar. Leg er op til den enkelte at definere (for mig er det at være kreativ, at bage, at fjolle rundt, at osv. - altså mange forskellige ting, som også afhænger af humør og overskud i forhold til stimuli), og at bryde ud i dans pludseligt er så absolut også leg. :-) Og sikke en dejlig ting at gøre - bevæge sin krop til god musik, selvom det kom bag på dig, da du blev bevidst om dansen. Virkelig dejligt og livsbekræftende, at du trods tungsind rent underbevidst leger og har lethed med dig, som kan overraske.

      Mange tak for dine søde ord og din kommentar. Det er så glædeligt med kommentarer på mine indlæg.
      Super at høre også, at du vil forsøge at huske legen - uanset husker din underbevidsthed det for dig. Glædelig jul til dig og dine og hav en rar dag. :-)

      Mange hilsener
      Karina

      Slet