9. november 2014

Er travlhed mere legitimt og anerkendt end tid? Temporytteri i hverdagen.

Er det bare blevet mere anderkendt og legitimt i dagens samfund at have travlt for at opnå tid end at have tid til at starte med?
Jeg skal gribe i egen barm og indrømme, at jeg har følt, at jeg skulle præstere mere i dagligdagen end hvad godt er for mig, fordi jeg ikke skal haste afsted om morgenen til et job (med stadig søvnige børn halsende efter), som kræver al min energi otte timer dagligt. Det har jeg ikke kunnet holde til.
 
Træthed, kvalme, overstimulering og svimmelhed – jeg kapitulerede i oktober grundet alt for højt tempo og en for fyldt kalender, og derfor blev forsættet for november temporytteri med omvendt fortegn. For helt ærligt, hvad er det, jeg skal nå og skynder mig sådan for?
 
Intentioner er rigtig gode at have. Endnu bedre er de dog, når de udføres og gevinsten indkasseres. Min uge blev planlagt sammen med Jakob, og planen blev overholdt med dagsformen in mente, et roligere tempo og ønsket om at gøre ventetid til zentid (f.eks. i kø ved kassen i Netto eller for rødt ved fodgængerovergangen) i stedet for aktivitetstid. Det har bonnet ud til min fordel at skrue ned for den daglige hast og jag.
  
For mit vedkommende har det givet mig
  • overskud til at skrive nogle – i mine øjne – gode jobansøgninger, hvor der har været mere af mig i (giver det mening?),
  • energi til at lege lidt mere i hverdagen og få idéer (som jeg sørger for at skrive ned, så de ikke fylder i hovedet)
  • plads til erkendelse af en mørk og tung skyggeside (det er stort endelig at kunne sætte ord på det specifikke efter lang tids fornægtelse – det bliver et indlæg for sig ved lejlighed), som har lettet at stå ved og møde i øjenhøjde
og ikke mindst
  • lyst og ressourcer til en kakaodate med Jakob
 
Kakaodate på den lokale café (jeg kan kun lide flødeskum i varm kakao)
 
Normalt er Jakob primus motor for aktiviteter ud af huset, men efter en enkelt uge med en ugeplanlægning med fokus på et menneskeligt tempo, er det altså en meget stor gevinst, jeg kasserer ind.
 
Så, yaaaaay herfra. :-D
 
Og så lige en hilsen til idéen om at gøre en fodgængerovergang lidt mere munter, når der er rødt.
 

2 kommentarer:

  1. Susanne Petersen09 november, 2014

    Efter min mening, er det vigtigt at kunne mærke sig selv. Fastholde sig selv i nuet og være nærværende. Glædes over små ting og bestemme sig for, at lave det man kan og nå det man kan i det daglige. Stå stille og være stille. Nyde naturen og høre fuglene pippe og vandet risle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det fint sagt, Susanne, at det er vigtigt at mærke efter og være opmærksom på egne signaler. Tak for din kommentar.
      Den er jeg glad for. :-)

      Slet