19. oktober 2014

Forandring fryder...

”Ej, hvor er det et spændende projekt, I har gang i”, har jeg tit hørt mig selv (tænke og) sige højt til folk omkring mig, når de har skullet renovere/gjort et værelse/et hus/en have i stand, for et eller andet sted har jeg syntes, at det kunne være sjovt at prøve, og jeg er altid meget interesseret i at hjælpe… Hvad dælen har jeg dog tænkt? Jo, jeg har naturligvis tænkt, at jeg er temmelig glad for at indrette og bygge op og bygge rede, men det at begynde et projekt af større karakter har jeg bare ikke mod på selv. Det er jo to vidt forskellige størrelser at have med at gøre. Jeg kan ikke overskue alle processerne på en gang, og det kan godt køre min tankebane ud på et sidespor, hvor jeg kun ser alle udfordringerne og udgifterne involveret i projektet - og alt rodet, og så knækker filmen for mig.
Nu er det bare sådan, at jeg som det første sagde om skabet i soveværelset, da jeg flyttede ind, at det ville ryge ud ASAP, for mage til rædsel skulle man lede længe efter, og det skæmmede mere end pyntede. Det skæmmer stadig – her efter over 2 år. Meget. Jeg er ikke til store skabe af den kaliber i mit hjem – slet ikke, og skydedøre gør det kun værre.






Det er desuden bygget op ad en ydermur, som er et koldt bæst af en kuldebro, og det gør bare, at skabet skal ned og væk, for væggen bag skal repareres og tørres. Altså i omvendt rækkefølge…
Her er det så, at jeg mest af alt har lyst til at løbe skrigende bort, for jeg kan bare ikke overskue den proces, selvom jeg er så procesorienteret, at det halve kunne være nok, og slet ikke udgiften.
Jeg kan overskue at male, og jeg kunne overskue at få malet køkkengulv for et år siden, men en væg for pokker. En væg. Der er jeg stået af. Ved et projekt af denne karakter evner jeg ikke at skære elefanten i mange små og håndterbare stykker. Jeg ser bare en mastodont af et kæmpe skab og ditto væg, som er meget større en mig og dermed aldeles uoverkommelige og uovervindelige.
Er det bare mig, som har det sådan?

Jeg synes momentært at miste min ellers fine sans for at lave lister og kategorisere og på den måde gøre et virvar håndgribeligt. For dælen da, jeg er uddannet i fonetik og kan hurtigt få systemer ud af noget, som synes rodet, så hvis jeg forsøger at holde fast i denne praktiske tilgang, vil de første skridt være

1) at finde papkasser, hvori tøjet kan være
2) tømme skabets indhold og lægge det i kasserne
3) afmontere skabet og sæt det i kælderen (for skabet er sat til salg)

OK. Så langt, så godt. Dyyyyb vejrtrækning, Karina, og gerne flere af slagsen. Heeeelt ned i maven.

Næste skridt er

4) at kontakte en murer eller to/tre stykker for at vurdere omfanget af arbejdet og afgive tilbud
5) at aftale dato med udvalgte murer angående igangsætning af arbejdet.

Har jeg glemt noget?


I stedet for at hygge med at male en væg i soveværelset – en opgave i min comfort zone, som faktisk var planen, og som jeg ville nyde, har jeg i stedet taget tyren ved hornene og smidt mig selv ud på dybt vand fra 10-metervippen, (og jeg som panikker ved at få hovedet under vand. Totalt.) ved at gå i gang med det her spændende  – ironi kan være anvendt - projekt ”klædeskab og væggen bag”. Forandring fryder... eller noget.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar