23. september 2014

Prøv at se, prøv at se

Har I lagt mærke til den klare, smukke morgenhimmel her på den første efterårsdag - den 23. september? Har I mærket luften mod huden i ansigtet på denne næsten vindstille morgen (det er det i hvert fald i skrivende stund her i Odense)? Har I også bemærket, hvor dyb den blå farve bliver mod de røde tagrygge, og hvordan bladene på træerne bliver en smule ekstra grønne i farvespillet?

Har I taget tiden til at være opmærksomme i dag og give opmærksomhed?

Jeg bliver draget mod at stå stille og bare nyde efteråret og barnet i mig titter frem på udkig efter bunker af gyldne blade fra træerne klar til at blive kastet op i luften alene for farvespillet (indtil jeg får lyst til at tage en kost og feje det hele pænt sammen igen... ;-)).




Ingen kommentarer:

Send en kommentar