21. september 2014

Juleaften for tre - en langsommelig barndomsjul

Der har ikke været noget anderledes ved julen og juleaften i min barndom. Den lignede ret mange af mine klassekammeraters dengang; flere generationer i familien samlet gerne nogle gange i løbet af december. Juleaften var vi samlet og af og til skulle vi samles igen enten dagen efter eller to dage efter.

Det eneste, som ændrede sig, var, at min mor, min søster og jeg flyttede til Odense, medens resten af familien fortsat boede i Helsingør. Det gav julen en ekstra dimension. Nu var den ikke kun forbundet med ret mange mennesker (mange input i form af lyde og stemninger at forholde sig til) og ikke så mange muligheder for at gå for sig selv men også forbundet med rejsetid (det her var lææænge inden broen, og da vi ikke havde bil, rejste vi med tog), og rejseaspektet gjorde julen temmelig hektisk, for det krævede indlogering hos familie. I Helsingør boede vi hos min mormor, og vi var sammen alle sammen hele tiden og havde ingen mulighed for at gå hver til sit i den lille uge, vi var afsted.
Desuden var den menneskefyldte og rejseprægede jul mærket af knugen i maven og anspændthed. Naturligvis var der også dejlige momenter, - for det var ikke kun overstimulerende, men overordnet set var julen præget af travlhed og pligthygge. Jeg slappede ikke af, og jeg kunne tydeligt mærke, at min mor heller ikke slappede af.

I slutningen af 80erne havde jeg fået nok af hektisk jul, og jeg savnede rigtig meget bare at kunne slappe af - sådan rigtigt i hele kroppen, så et par måneder inden jul, spurgte jeg min mor, om vi ikke kunne prøve at holde en jul sammen bare hende, min søster og jeg sammen - ALENE. Det var jo tydeligt, at vores jul i Helsingør bød på alt for mange aktiviteter, for vi slappede ikke helt af, førend vi var hjemme igen. Jeg husker, at mine skuldre og hele mit indre først sænkede sig til normalt niveau, da toget efter en rejsejul kørte fra færgen ud på Fyn... Pyyyyyha, så kunne jeg ånde lettet op, for så var jeg snart hjemme.

Min mor gav mig faktisk ret i, at vores jul var for hektisk. Der gik et år, førend min mor tog mig på ordet og vi blev hjemme hos os selv i Odense den ene gang - min mor, min søster og jeg. jeg kunne snildt have været blevet gevaldig skuffet, for NØØØJ hvor var mine forventninger til den mere rolige jul høje... Uff.

Det skulle dog vise sig, at blive min bedste barndomsjul, og faktisk den eneste, jeg for alvor husker.
Den blev afslappet, vi hyggede rundt med at pynte juletræ - min søster og jeg - et par dage inden jul. Min mor fik læst liiiidt mere og hyggede med at bage lidt flere julesmåkager også, fordi der var overskud og plads til det. Vi skulle jo ikke nå noget.
Juleaftensdag tullede vi rundt, pyntede lidt bord, så Mens vi venter i 80ernes udgave på DR1 (mon nogen husker programmet? :-)), gik hver til sit, når vi havde brug for det og foretog os i det hele taget ikke så meget andet end at slappe af og trække vejret heeeelt ned i maven. Mavefornemmelsen var bare god.
Julemiddagen blev indtaget med smil, hyggesnak og pjat og vi besluttede os for at danse om juletræet, noget vi normalt ikke gjorde. For at kunne nå rundt, måtte vi tage min søsters bamser i brug mellem os... Hehehe - hvem mon ikke har prøvet det? :-)






Det var lidt om min bedste barndomsjul, som pudsigt nok også var præget af langsommelighed - fornemmes der et mønster....? ;-)
Det viser bare, at en langsommelig jul uden de vilde armbevægelser og udskejelser sagtens kan gøre store indtryk på et barn og en teenager, som jeg var. I hvert fald er det den barndomsjul, som jeg har de bedste minder med fra.
Min jul som voksen har set og ser anderledes ud, men mere om det i næste uge, og derefter lover jeg at skifte emne, meeen der har supermarkederne også overtaget (faktisk så sælges der allerede nu risalamande i Netto, så jeg er ikke engang først ude). ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar