15. september 2014

En langsommelig uge

Hvordan er det gået med at sænke tempoet?

På hvilke områder eller hvilket område er niveauet blevet sænket, hvordan, og har der allerede vist sig en belønning på den ene eller anden måde?
Uha, jeg er nysgerrig, for jeg synes, det er så spændende et område, hvor selv små justeringer kan have en stor effekt. Der er jo ingen, som siger, at hverdagen skal revolutioneres, og at de tunge skyts skal stilles an fra start. Slet ikke. Små skridt.

For mit vedkommende kan jeg sige, at tilfældige sammenfald i den seneste uges tid har virket bare en smuuuule for tilfældigt sammensat til at synes tilfældige. Giver det mening?
Mit ønske for min fødselsdag - ja, jeg er blevet et år ældre - var en rolig og afslappende dag, meget i tråd med Carl Honorés oplæg om at tage sig tid, og det fik jeg. På en lidt anden måde end forventet. Jakob rejste to uger til Frankrig om aftenen på min fødselsdag, så jeg havde mest af alt lyst til, at han og jeg fik en rolig dag sammen.

Tempoet for dagen blev slået an fra morgenstunden, hvor jeg vågnede med rød hals, der gjorde ondt, og begyndende trykken for hovedet pga. forkølelse på vej. Nemesis at its best... Godt så.
Rent faktisk var det tempoet for en uges tid med en eskalerende forkølelse, der blev slået an den dag. Så ikke alene har den forgangne uges tid stået på denne skønsommelige kombination,



Juice af to friskpressede grape og ½ citron


mit tempo har helt naturligt været sænket, og selvom jeg kan være nok så utålmodig med mig selv, når jeg er forkølet (for kan jeg da for pokker ikke snart slippe snuen), så har jeg denne gang været bedre til at acceptere behovet for langsommelighed i det daglige og nyde de små skridt fremad.

Bonussen ved langsommeligheden OG accepten af selv samme har faktisk mundet ud i energi - trods forkølelsen - til at tænke på jul. Man kunne jo argumentere, at jeg har hvilet væsentligt mere end normalt, men når jeg er sløj, er jeg langt mere følsom for input end ikke, og trods denne forhøjede sensitivitet, har der været mere energi.
Nå, men før jeg dynges til med kommentarer om, hvorfor i alverden jeg har behov for at slå supermarkederne på julefront, for let's face it, der er jo snart julesmåkager at finde på deres hylder, vil jeg tilføje, at det drejer sig om tanker omkring min bedste jul (- ooookay, også lidt tanker omkring hjemmelavede gaver), i forhold til hvordan den forløb i barndommens udgave, og hvordan den ser ud her i mit voksne liv, og at intet af det drejer sig om mad, pynt, en masse arrangementer, gaver eller stress over at skulle bage et vist antal jule(små)kager selv men derimod om langsommelighed.


Mere om juletankerne i næste indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar