26. september 2014

2 gyldne regler som giver mig en stressfri jul

Min voksenjul ser anderledes ud end barndommens:

Jeg holder ikke jul. J Dette fortolkes ofte som, at jeg ikke bryder mig om jul, men det er langt fra sandt, og at jeg ikke holder jul er en sandhed med modifikationer. Jeg er vild med jul. Rettere, jeg elsker min udgave af julen, for der har jeg helt bevidst skruet ned for alle stimulansknapperne og tempoet, så jeg kan være til stede og være med og bare nyde, slappe af og trække vejret. Med skuldrene på deres rette plads.
Med jul mener jeg november og december (og noget af oktober også – ja, jeg kan jo lige så godt indrømme, at de første hylder med gavebånd og andet da bliver inspiceret, når de dukker op, og en pose pebernødder i oktober holder så afgjort også hos mig J), hvor butikkerne begynder at pynte, hvor julesangene hives frem i radioen, hvor gader og stræder dufter af brændte mandler, glögg og nybagte vafler og æbleskiver.

Jeg har to regler for min jul, som jeg holder fast i, for det gør juletiden hyggelig for mig;
  1. Min jul er stressfri.
  2. Julebag er dejligt - uanset om det er hjemmebragt eller hjemmebagt.


Den stressfrie jul

 

Hvordan gør jeg julen stressfri? Det har taget nogle forsøg at finde frem til formlen for en stressfri jul, som virker for mig. Om den virker for andre, lader jeg være usagt.

Jeg stornyder at have god tid til at frydes over julebelysningen, over duften af netop glögg og brændte mandler i gågaden og til at være til stede, og så er det dejligt at finde kreativ inspiration til gaveindpakning, til kreative sysler i hjemmet eller inspiration til noget helt tredje.
For at dette skal kunne lade sig gøre planlægger jeg mig ud af meget – og uddelegerer temmelig diktatorisk. Jeg nægter kategorisk at piske rundt i sidste øjeblik for at finde en gave. Hvis en sådan skal købes, må en anden ud efter den. Indpakningen, derimod, står jeg hjertens gerne for, for det synes jeg er dejligt.

Ja tak – og hvordan dælen planlægges gaverne lige i god tid? Jeg er ikke bleg for at fremstå som liiiidt sær, når jeg i september og oktober spørger til juleønsker. Der er en klar hensigt med mit spørgsmål, for så er der nemlig tid til at lade sig inspirere af ønskerne – og evt. bestille hjem fra nettet, hvor tiden rent faktisk er en nødvendig faktor. Nogle har også ønsker, som er af hjemmelavet karakter, og de kræver …. tadaaaa…. tid. J En ønskeseddel er for mig til inspiration – for ofte leder et ønske hen til noget andet, som modtageren også kan glædes med og bruge eller nyde (hvis det er mad eller drikke), så tid, tid og atter tid er et vigtigt aspekt.
Jeg kan, som en lille sidebemærkning, anbefale at lave en helårsønskeliste, så der ikke i hast og jag skal findes (panik)ønsker, når der bliver spurgt.



Julebag


Hvad med den der julebag?
Jeg bager gerne. Også her tager jeg hul på julen i slut oktober/start november. Nej, bagværket bliver ikke tørt – og NEJ, det er ikke trylledej, jeg leger med. ;-)
Julebagningen kan nemlig med fordel forberedes, så ikke alt skal ske på samme dag eller i samme weekend ved at starte allerede i oktober, når der er tale om dej til f.eks. specier, brunkager, og lignende.
I slutningen af oktober eller starten af november gør jeg dej klar til ovenstående, som rulles til pølser, pakkes ind i bagepapir, lægges i poser og på køl i fryseren. Et par dage inden, at der skal bages, flyttes den indpakkede dej fra fryser til køleskab, og på dagen skal dejen så bare befries fra sin indpakning, skæres i skiver og bages. Voilá.
Må jeg tilføje, at kransekage rent faktisk kan bages helt færdigt og fryses 1½ - 2 måneder inden spisning, og at det bliver bedre af at have været på frost. Jeg ved, at det er en smagssag, men det er muligt, og jeg har endnu ikke oplevet, at smagen har ændret sig til det værre efter frysning. Nå, der er kun evt. pyntning tilbage, når det er tøet op.

Hvis ikke jeg har planlagt ovenstående, så der er dej i fryseren, og jeg ikke har lyst eller overskud til at bage selv; skidt pyt.
Ingen er endnu død af at spise en gang julesmåkager hjemmebragt fra supermarkedet. ;-) Desuden er det sæson for appelsiner, som smager som englene synger, og hvis appelsinerne har været en tur i køleskabet, inden de skal spises, bliver de ekstra friske. Kan helt klart anbefales. Juleknas består jo ikke kun af kager og slik.


Så jeg holder jul. Men det er også sandt, at jeg ikke holder jul. Den 24. december tager jeg et mentalt kurbad i selskab med en kop the og en god bog, og nej, jeg føler mig ikke ensom, og jeg keder mig heller ikke. Min form for jul spreder jeg jo ud over lang tid, og jeg ser mine nærmeste i mindre grupper og undgår på denne måde overstimulering og nedsmeltning. Og hånden på hjertet; det er dejligt at have muligheden for at strække julen og den glæde, der er forbundet med højtiden, samtidig med at jeg bevarer roen i min jul som voksen.

23. september 2014

Prøv at se, prøv at se

Har I lagt mærke til den klare, smukke morgenhimmel her på den første efterårsdag - den 23. september? Har I mærket luften mod huden i ansigtet på denne næsten vindstille morgen (det er det i hvert fald i skrivende stund her i Odense)? Har I også bemærket, hvor dyb den blå farve bliver mod de røde tagrygge, og hvordan bladene på træerne bliver en smule ekstra grønne i farvespillet?

Har I taget tiden til at være opmærksomme i dag og give opmærksomhed?

Jeg bliver draget mod at stå stille og bare nyde efteråret og barnet i mig titter frem på udkig efter bunker af gyldne blade fra træerne klar til at blive kastet op i luften alene for farvespillet (indtil jeg får lyst til at tage en kost og feje det hele pænt sammen igen... ;-)).




21. september 2014

Juleaften for tre - en langsommelig barndomsjul

Der har ikke været noget anderledes ved julen og juleaften i min barndom. Den lignede ret mange af mine klassekammeraters dengang; flere generationer i familien samlet gerne nogle gange i løbet af december. Juleaften var vi samlet og af og til skulle vi samles igen enten dagen efter eller to dage efter.

Det eneste, som ændrede sig, var, at min mor, min søster og jeg flyttede til Odense, medens resten af familien fortsat boede i Helsingør. Det gav julen en ekstra dimension. Nu var den ikke kun forbundet med ret mange mennesker (mange input i form af lyde og stemninger at forholde sig til) og ikke så mange muligheder for at gå for sig selv men også forbundet med rejsetid (det her var lææænge inden broen, og da vi ikke havde bil, rejste vi med tog), og rejseaspektet gjorde julen temmelig hektisk, for det krævede indlogering hos familie. I Helsingør boede vi hos min mormor, og vi var sammen alle sammen hele tiden og havde ingen mulighed for at gå hver til sit i den lille uge, vi var afsted.
Desuden var den menneskefyldte og rejseprægede jul mærket af knugen i maven og anspændthed. Naturligvis var der også dejlige momenter, - for det var ikke kun overstimulerende, men overordnet set var julen præget af travlhed og pligthygge. Jeg slappede ikke af, og jeg kunne tydeligt mærke, at min mor heller ikke slappede af.

I slutningen af 80erne havde jeg fået nok af hektisk jul, og jeg savnede rigtig meget bare at kunne slappe af - sådan rigtigt i hele kroppen, så et par måneder inden jul, spurgte jeg min mor, om vi ikke kunne prøve at holde en jul sammen bare hende, min søster og jeg sammen - ALENE. Det var jo tydeligt, at vores jul i Helsingør bød på alt for mange aktiviteter, for vi slappede ikke helt af, førend vi var hjemme igen. Jeg husker, at mine skuldre og hele mit indre først sænkede sig til normalt niveau, da toget efter en rejsejul kørte fra færgen ud på Fyn... Pyyyyyha, så kunne jeg ånde lettet op, for så var jeg snart hjemme.

Min mor gav mig faktisk ret i, at vores jul var for hektisk. Der gik et år, førend min mor tog mig på ordet og vi blev hjemme hos os selv i Odense den ene gang - min mor, min søster og jeg. jeg kunne snildt have været blevet gevaldig skuffet, for NØØØJ hvor var mine forventninger til den mere rolige jul høje... Uff.

Det skulle dog vise sig, at blive min bedste barndomsjul, og faktisk den eneste, jeg for alvor husker.
Den blev afslappet, vi hyggede rundt med at pynte juletræ - min søster og jeg - et par dage inden jul. Min mor fik læst liiiidt mere og hyggede med at bage lidt flere julesmåkager også, fordi der var overskud og plads til det. Vi skulle jo ikke nå noget.
Juleaftensdag tullede vi rundt, pyntede lidt bord, så Mens vi venter i 80ernes udgave på DR1 (mon nogen husker programmet? :-)), gik hver til sit, når vi havde brug for det og foretog os i det hele taget ikke så meget andet end at slappe af og trække vejret heeeelt ned i maven. Mavefornemmelsen var bare god.
Julemiddagen blev indtaget med smil, hyggesnak og pjat og vi besluttede os for at danse om juletræet, noget vi normalt ikke gjorde. For at kunne nå rundt, måtte vi tage min søsters bamser i brug mellem os... Hehehe - hvem mon ikke har prøvet det? :-)






Det var lidt om min bedste barndomsjul, som pudsigt nok også var præget af langsommelighed - fornemmes der et mønster....? ;-)
Det viser bare, at en langsommelig jul uden de vilde armbevægelser og udskejelser sagtens kan gøre store indtryk på et barn og en teenager, som jeg var. I hvert fald er det den barndomsjul, som jeg har de bedste minder med fra.
Min jul som voksen har set og ser anderledes ud, men mere om det i næste uge, og derefter lover jeg at skifte emne, meeen der har supermarkederne også overtaget (faktisk så sælges der allerede nu risalamande i Netto, så jeg er ikke engang først ude). ;-)

15. september 2014

En langsommelig uge

Hvordan er det gået med at sænke tempoet?

På hvilke områder eller hvilket område er niveauet blevet sænket, hvordan, og har der allerede vist sig en belønning på den ene eller anden måde?
Uha, jeg er nysgerrig, for jeg synes, det er så spændende et område, hvor selv små justeringer kan have en stor effekt. Der er jo ingen, som siger, at hverdagen skal revolutioneres, og at de tunge skyts skal stilles an fra start. Slet ikke. Små skridt.

For mit vedkommende kan jeg sige, at tilfældige sammenfald i den seneste uges tid har virket bare en smuuuule for tilfældigt sammensat til at synes tilfældige. Giver det mening?
Mit ønske for min fødselsdag - ja, jeg er blevet et år ældre - var en rolig og afslappende dag, meget i tråd med Carl Honorés oplæg om at tage sig tid, og det fik jeg. På en lidt anden måde end forventet. Jakob rejste to uger til Frankrig om aftenen på min fødselsdag, så jeg havde mest af alt lyst til, at han og jeg fik en rolig dag sammen.

Tempoet for dagen blev slået an fra morgenstunden, hvor jeg vågnede med rød hals, der gjorde ondt, og begyndende trykken for hovedet pga. forkølelse på vej. Nemesis at its best... Godt så.
Rent faktisk var det tempoet for en uges tid med en eskalerende forkølelse, der blev slået an den dag. Så ikke alene har den forgangne uges tid stået på denne skønsommelige kombination,



Juice af to friskpressede grape og ½ citron


mit tempo har helt naturligt været sænket, og selvom jeg kan være nok så utålmodig med mig selv, når jeg er forkølet (for kan jeg da for pokker ikke snart slippe snuen), så har jeg denne gang været bedre til at acceptere behovet for langsommelighed i det daglige og nyde de små skridt fremad.

Bonussen ved langsommeligheden OG accepten af selv samme har faktisk mundet ud i energi - trods forkølelsen - til at tænke på jul. Man kunne jo argumentere, at jeg har hvilet væsentligt mere end normalt, men når jeg er sløj, er jeg langt mere følsom for input end ikke, og trods denne forhøjede sensitivitet, har der været mere energi.
Nå, men før jeg dynges til med kommentarer om, hvorfor i alverden jeg har behov for at slå supermarkederne på julefront, for let's face it, der er jo snart julesmåkager at finde på deres hylder, vil jeg tilføje, at det drejer sig om tanker omkring min bedste jul (- ooookay, også lidt tanker omkring hjemmelavede gaver), i forhold til hvordan den forløb i barndommens udgave, og hvordan den ser ud her i mit voksne liv, og at intet af det drejer sig om mad, pynt, en masse arrangementer, gaver eller stress over at skulle bage et vist antal jule(små)kager selv men derimod om langsommelighed.


Mere om juletankerne i næste indlæg.

7. september 2014

In Praise of Slowness

I juli 2005 talte Carl Honoré om at sænke tempoet, og jeg vil lade ham tage ordet i dag, blandt andet fordi det summerer rigtig godt op på mine indlæg i august. Jeg lyttede til det for tre uger tilbage for første gang - hvor det landede midt i en tid, hvor jeg selv var i gang med at stoppe op.

Min opfordring er at tage de 20 minutter til at lytte til ham - og ja, han taler forholdsvis hurtigt, men det er paradoksalt nok de rammer, der er sat ved TED-oplæggene. Budskabet, til gengæld, holder, og det gør han også.
Oplægget er på engelsk, vil jeg lige gøre opmærksom på.
Hvis 20 minutter ikke er muligt af forskellige årsager, så tag det i små stykker i stedet.

Her 9 år og 2 måneder senere er hans oplæg skræmmende nok lige så aktuelt - hvis ikke mere. Jeg forsøger selv at sænke tempoet, og jeg indrømmer, at jeg ikke altid formår det, og det her, det går galt for mig, og jeg bliver overstimuleret. Jeg kan nemlig ikke mærke, hvornår jeg er mæt af indtryk, førend det er for sent, og min grænse ER overskredet, hvis jeg udsætter mig selv for mange af slagsen på (for) kort tid. Derimod kan jeg bedre mærke efter (dog stadig ikke altid med garanti for at undgå overstimulering) og stoppe, medens legen er god, hvis jeg er opmærksom på tempoet og indlægger pauser (her indgår luft- og/eller tissepauser i en arbejdsdag, f.eks., eller tage trapperne langsomt, bevæge sig langsommere i gang fra A til B).

Pas på dig selv og husk at trække vejret heeeeelt ned i maven - og være opmærksom eller mindful (det er faktisk en sætning, jeg siger til mig selv hver eneste dag - og nogle dage er der behov for at gentage den for mig selv - højt og midt på gaden). :-)

Rigtig god søndag.