30. august 2014

Når jeg lader op - III

Så afsluttes serien om mine energikilder med de sidste fire af slagsen, som vanen tro byder på lidt forskelligt, efterfulgt af en lille forklaring på den lille serie. Mon I stadig er med derude?



#7
Det er vigtigt for mig at komme ud, og jeg er så privilegeret, at jeg bor tæt på grønne områder og skov, OG at jeg udover altankasser også kan rode i jord i kolonihaven - hvor æbletræet på nedenstående billede står og lige nu giver æbler. De to første portioner nedfaldsæbler blev forvandlet til æblegrød kogt med vanillestænger, kan jeg lige indskyde.
Da jeg ikke havde kolonihave var det vigtigt for mig at indlægge gåture, eller finde et sted hvor jeg kunne finde en bænk eller kæmpe sten at sidde på og bare indånde duften og lade mig omfavne af grønt og blive (gen)opladt uden anstrengelser. Det er sådan set stadig vigtigt, og jeg gør det også, nu er det bare tit, at turen går til kolonihaven. Den er forbundet med arbejde, og lige præcis det har på et tidspunkt haft skabt følelsen af pres for at få det hele ordnet nu og her, men heeeelt ærligt, naturens cyklus er på et år, så hvorfor dælen skulle jeg så haste og jage rundt uden at nyde lige netop denne cirkel, hvor jeg har mulighed for at lære vores have at kende og finde ud af, hvad der fungerer hvor, hvor der gror hvilke afgrøder, osv? Yeah, beats me, too... SUK og grin.







#8
Æstetiske omgivelser er jo et vidt begreb (ikke nødvendig vis hvidt... ;-)), for det er meget individuelt, hvad der påvirker og hvordan - og hvad man selv finder æstetisk. For nogen er det muligvis totalt overfladisk, men for mig drejer det sig om at mine øjne og min underbevidsthed kan hvile i omgivelserne, at der ikke er forstyrrende elementer, som sætter gang i en energislugende proces. Derfor rydder jeg også gerne op i skuffer og skabe - men jeg er altså et helt almindeligt menneske med rod i gemmerne. Ja, GISP - ryd forsiderne.
Nå det så er sagt, arbejder jeg på sammen med Jakob at skabe et så harmonisk hjem som muligt, som fungerer til vores daglige liv og behov, for lige så meget som æstetik skaber fryd for øjet, så befinder jeg mig ikke så godt i en opstilling set i et boligmagasin, af den slags hvor alt skævt og menneskeligt er fjernet. Dagligdagslivet kan sagtens kombineres med det visuelt skønne.

I stuen hænger det smukkeste og mest eventyrfyldte maleri af Rikke Darling (og JA, her gør jeg reklame. Rikke Darling har ikke været orienteret herom, og jeg har betalt fuld pris for maleriet. Så er det vist på plads). Rikke Darling er min favoritkunstner. Desværre bor hun i KBH, hvor hendes atelier også ligger, så jeg har endnu ikke været derovre og dåne.
Maleriet er magisk for mig, fordi jeg kan forsvinde ind i det og give mig hen til det univers, jeg oplever i det og ved at udforske det.
I øvrigt hænger maleriet hænger ikke skævt - det ser sådan ud, fordi billedet er taget i en skæv vinkel. :-) En HSP vil forstå - hihi.





I soveværelset hænger den blødeste loftslampe af fjer. Den giver et fint og blødt lys, som er meget svært at gengive med en super dårlig mobiltelefon af den gamle slags, som ikke er så smart...
Jeg får lyst til at give den et kram, og det er da en skøn følelse at afslutte dagen med og vågne til igen. :-)
Den er købt i Bilka, kan jeg lige tilføje, hvis nogen skulle synes, at den kunne være sjov eller fin.





#9
Leg i køkkenet tyr jeg til, når jeg har overskud, og nogle gange i et forsøg på at finde overskud, meeeen det fungerer bedst for mig, når ressourcerne er til det. Det er her tidsaspektet spiller ind, for jeg kan ikke skynde på en dej, der skal hæve, og jeg kan ikke haste en syltningsproces igennem uden at ødelægge resultatet, så jeg tvinges ned i tempo.
Desuden får jeg afløb for nogle kreative sider af mig selv - og sig mig, SKAL en småkage være rund? Det er mine specier ikke altid, og dem på nedenstående billede har også fået en gang solbærtesblade for at give smagen et twist.


 
 
 
 




#10
Den sidste af mine energigivere er alfa og omega lige som stilletid/stenetid - nemlig alenetid. Jeg er overbevist om, at vi alle har brug for tid alene, som ikke kun involverer søvn og toiletbesøg. Jakob er super social og meget udadvendt, men han har lige såvel som jeg brug for tid alene. Der skal være mulighed for at få diverse indtryk bearbejdet og i det hele taget have et frirum, som er ens helt eget. Her taler jeg ikke om et fysisk rum, ikke nødvendigvis, men plads i det daglige, hvor det er muligt at finde ind til sig selv og mærke sig selv.
Jeg har min daglige alenetid om morgenen, og Jakob har sin, efter at jeg er gået riiiigtig tidligt i seng (kl. 21 - ja, jeg står tidligt op). Min tid alene er ikke altid stille-/stenetid, for ofte får jeg en del fra hånde i min alenetid: Jeg kombinerer tit min længerevarende alenetid, som ikke ligger om morgenen, med at skrive, træne, gå i køkkenet, læse - eller stene, hvadend jeg nu har lyst til.

Lige om straks drager Jakob til Frankrig i to uger, så der må siges at være alenetid forude en masse (ja, Jakob, pun intented). Og ved I hvad? Selvom jeg godt kan finde ud af at være alene og også nyder det, så er det heldigt, at Skype er opfundet, så savnet til min badutspringende mand ikke bliver for stort. <3



Hvad har været årsagen til mit fokus i denne måned på at pause ud og lade op? Det har været nødvendigt for mig at italesætte dem over for mig selv, at forklare mig selv hvad de gør ved mig, hvordan jeg bruger dem - hvilket især er vigtigt at få i fokus igen efter at have været forsvundet ind i alt for mange praktiske gøremål over en for lang periode, hvor jeg ikke har mærket efter. Det har derfor været sundt for mig at se mine energigivere i et andet lys og blive bevidst om dem på et dybere plan end blot at vide rent logisk, at de er der og kan bruges... Jeg har haft brug for at komme neeeed i gear og tilbage i kroppen.

Giver det mening?



2 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige indlæg om energikilder! Jeg har lige fundet din blog via rikkeprikke og siger mange tak. Er selv introvert (ikke særlig sensitiv) og kan genkende mine egne behov i dine beskrivelser. Fine input!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rosa,

      Tak for rosen og din kommentar. :-) Det er altid dejligt med feedback.

      Mange hilsener
      Karina

      Slet