23. august 2014

Når jeg lader op - II

Mine energigivere og -kilder er alsidige, og det er nødvendigt, da de skal passe til graden af overstimulering og dermed mængden af tilbageværende energireserver - og naturligvis humør. De næste tre er også en blandet landhandel, som virker godt for mig (tja, hehe, det siger jo sig selv, når de er udvalgt som mine vigtigeste energikilder... :-)).

#4
Næsten uanset træthed og niveauet af overstimulering - også kun næsten - er træning en evig afkoblingsmetode og energioplader (eller nulstiller, hvis jeg har været under 0). Selvom jeg bruger energi på at træne, får jeg SÅ meget mere tilbage ved at træne. Min træning består af løbetræning (både korte og længere ture) og styrketræning, og derudover går og cykler jeg til det meste, men det er de to førstnævnte, som tæller i afkoblingsregnskabet hos mig, for det er der, hvor jeg lader op, får pulsen op og kobler af fra omverdenen. Derfor er min træning også en meget, MEGET fasttømret del af min hverdag, fordi den netop giver mig så meget godt.
Mit træningsskema kan på mine nærmeste virke rigide, men det er der jo en årsag til; jeg kan overkomme mere (også socialt) efter en seriøs omgang træning, som ikke kun får mig op på nul, men som giver mig plus på kontoen, mens det går modsatte vej uden.


 Mine elskede løbesko


#5
Jeg skriver - i hånden. Jeg skriver dagbog om dette og hint, stort og småt, godt og skidt - ganske enkelt om ALT, og jeg har skrevet dagbog, siden jeg fik min første dagbog med lås på i 9-års fødselsdagsgave. Jeg fylder 39 om et par uger, så det er blevet til nogle år efterhånden. Jeg har ikke holdt pause fra det, og min dagbog eller en blok til at skrive på har jeg med på rejser, således der er et frirum, et pusterum og tid til fordybelse.
Hver eneste aften runder jeg dagen af med at skrive lidt gode tanker ned fra dagen. Det giver en dejlig form for ro at lægge sig til at sove på.
Jeg er fortsat med at skrive breve i hånden, men dette kræver faktisk lidt på energikontoen, fordi jeg giver af mig selv i den proces, og derfor kan der i perioder med mange input være langt for ikke at sige meget langt mellem brevskrivningen. Det er nu ikke kun en energitager, jeg får også energi, fordi jeg lader mig indhylde i en atmosfære af stilhed, nærvær og fokus på modtageren, når jeg skriver. Desuden er der noget forløsende over at føre pen over papir, at lufte ud mentalt og dele tanker og handlinger med et menneske, jeg har kært.

Jeg er også fan af små post-it notes til Jakob forskellige steder i lejligheden med små kærlige hilsener, som han ser, inden han går i seng eller på vej ud ad døren.



Jeg skriver helst med blyant og på helt almindeligt linieret papir.


#6
Dette har faktisk været nævnt på et tidligere tidspunkt her på bloggen i forbindelse med fysisk berøring, og hvis jeg har brug for meget stille og afslappende nærvær rent fysisk. Ansigtsmassage er jeg fan af, for selv hvis jeg er overstimuleret fysisk, eller hvis der har været for mange input af anden karakter, så har spændingerne efter diverse stimuli sat sig i mit ansigt - blandt andet, og så falder mit nervesystem spøjst nok helt til ro med mere stimulering. KUN stimulering i ansigtet, vel at mærke. Det giver ingen mening. Ansigtsmassagen, som består af ganske langsomme og blide strøg og cirkelbevægelser, går dog ind og løsner op, og mine nerverbaner i ansigtet påvirkes tydeligvis på anden måde end resten af min krop, for her er kun godt at hente for mig.
Jeg er super groggy efter en gang ansigtsmassage - også at se på (lidt som lige at være stået op udhvilet efter at have sovet), men jeg får det som regel bedre.

Her undlader jeg billede for Jeres skyld. ;-)



Om nogle dage afsluttes miniserien af mine energikilder med de sidste fire.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar