19. august 2014

Når jeg lader op - I

Sidste uge fortalte jeg om, at jeg var gået praktisk til værks, da jeg søgte at lade op efter at have været forsvundet i netop praktiske gøremål i hverdagen, og hvor paradoksalt det end lød, hjalp det, fordi jeg fik ryddet ud i gemmerne og dårlig energi. Og inden der går for meget ryatæppe i det og lad os sidde i rundkreds og dele nuet, så fornemmer jeg både gode og dårlige energier, og de påvirker mig. Sådan er det bare, men jeg er så heldig godt at kunne lide at rydde op. Forårsrengøring? Nah, ikke her - det er oprydning og udsmidning året rundt, for selvom jeg er god til at rydde op, så får jeg også samlet ting og sager sammen.
 
Under normale omstændigheder er mine afkoblingsmekanismer dog nogle helt andre. Jeg lader op på forskellige måder, og disse afhænger af, hvor mat jeg er, og mine 10 bedste energigivere deler jeg med Jer over de næste indlæg. Vil tilføje, at rækkefølgen er helt og aldeles vilkårlig.
 

# 1
Min pausen ud fik mig til at indse, hvor vigtigt det er for mig at huske på hvis ikke dagligt så i hvert fald hver anden dag at tage mig tid til fordybelse i en bog. Af og til følger der en kop the med - ja, faktisk også i løbet af denne meget varme sommer har der med en times læsning fulgt the med, men den er sekundær.
Det, der virker for mig ved at læse, er overgivelsen af fornemmelsen for tid og sted, og fordybelsen i et andet univers. Min læsning lige for tiden er en biografi om Coco Chanel, eller - Gabrielle Chanel - som hun rent faktisk hed. Chanel er nu på ugeplanen, for det er faktisk vigtigt for mig at sætte mig eller lægge mig godt til rette i sofaen og flyve med ind i et litterært univers.
Sidegevinsten er, at jeg kan fange mange nedsmeltninger i opløbet ved et universskift.

 

# 2
Jeg kan have fået for mange input til, at jeg er nødt til at slå tænkeren fra og i stedet få noget fra hånde, og så står den på nørklen med garn - enten ved at strikke eller hækle. Billedet er på en og samme tid misvisende men også meget rigtig. I de seneste måneder har jeg haft brug for noget ganske simpelt, alm. retstrikning med dobbeltgarn - mest fordi jeg gerne ville finde ud af tykkelsen på resultatet ved at strikke med dobbeltgarn på lige netop disse pinde.
Min store mani er dog at hækle babytæpper, men efter at have haft dette på programmet i nogle år (folk omkring mig har født om kap - det er blevet til to krudtuglenevøer i løbet af de sidste fire år, en veninde fødte barn nr. 4 sidste år, en bekendt nr. 2 også sidste år, osv.), måtte der variation til. Faktisk har jeg et ønske om at lære at strikke babyhuer til for tidligt fødte på neonatalafdelingen på OUH - så gavner min strikning også andre end mig.




 
 
# 3
Stilletid eller stenetid. Kært barn.... Det går ikke altid ud på et, men det er vigtigt at have. Det er så også her, at jeg ofte bliver spurgt, om det ikke er gudsjammerligt kedeligt ikke at have lyd på eller bare at stirre ud i luften. :-) Hehe - nææ, slet ikke. Jeg er meget fascineret af, hvad stilhed og ro kan gøre, og hvor meditativ en virkning det har på mig, og fra denne fascination og ugentlig dyrkelse er der ikke langt til drømmen om et silent retreat (som jo ikke behøver at være så stille, som jeg var inde på for nogle uger siden, da stilhed godt kan tale med meget store bogstaver). :-)
Stilletid er min mest grundlæggende energikilder.

Særligt sensitive med barn/børn har jeg stor respekt for, for er der overhovedet plads til stilletid og stenetid, som ikke skal foregå i de få minutter under bruseren om morgenen? Power mediterer I, og hvordan og hvornår, eller hvordan får I indført ro i hverdagen?


Anyway, disse var de første tre ud af mine 10 energigivere.
Vil I dele, hvilke energikilder der er vigtige for Jer at holde fast i, og hvordan de virker?

2 kommentarer:

  1. Meditation bliver det nye sort. Det bliver den slags no-brainer (pardon the pun) som at tage sin medicin og motionere dagligt. Man kommer til at få dårlig samvittighed når man IKKE gør det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller måske er slow movements det nye milde - for at tale HSPsk. Fordybelsesrum er jeg så absolut fortaler for i det offentlige og på arbejdspladser (privat såvel som offentlige).

      Slet