30. august 2014

Når jeg lader op - III

Så afsluttes serien om mine energikilder med de sidste fire af slagsen, som vanen tro byder på lidt forskelligt, efterfulgt af en lille forklaring på den lille serie. Mon I stadig er med derude?



#7
Det er vigtigt for mig at komme ud, og jeg er så privilegeret, at jeg bor tæt på grønne områder og skov, OG at jeg udover altankasser også kan rode i jord i kolonihaven - hvor æbletræet på nedenstående billede står og lige nu giver æbler. De to første portioner nedfaldsæbler blev forvandlet til æblegrød kogt med vanillestænger, kan jeg lige indskyde.
Da jeg ikke havde kolonihave var det vigtigt for mig at indlægge gåture, eller finde et sted hvor jeg kunne finde en bænk eller kæmpe sten at sidde på og bare indånde duften og lade mig omfavne af grønt og blive (gen)opladt uden anstrengelser. Det er sådan set stadig vigtigt, og jeg gør det også, nu er det bare tit, at turen går til kolonihaven. Den er forbundet med arbejde, og lige præcis det har på et tidspunkt haft skabt følelsen af pres for at få det hele ordnet nu og her, men heeeelt ærligt, naturens cyklus er på et år, så hvorfor dælen skulle jeg så haste og jage rundt uden at nyde lige netop denne cirkel, hvor jeg har mulighed for at lære vores have at kende og finde ud af, hvad der fungerer hvor, hvor der gror hvilke afgrøder, osv? Yeah, beats me, too... SUK og grin.







#8
Æstetiske omgivelser er jo et vidt begreb (ikke nødvendig vis hvidt... ;-)), for det er meget individuelt, hvad der påvirker og hvordan - og hvad man selv finder æstetisk. For nogen er det muligvis totalt overfladisk, men for mig drejer det sig om at mine øjne og min underbevidsthed kan hvile i omgivelserne, at der ikke er forstyrrende elementer, som sætter gang i en energislugende proces. Derfor rydder jeg også gerne op i skuffer og skabe - men jeg er altså et helt almindeligt menneske med rod i gemmerne. Ja, GISP - ryd forsiderne.
Nå det så er sagt, arbejder jeg på sammen med Jakob at skabe et så harmonisk hjem som muligt, som fungerer til vores daglige liv og behov, for lige så meget som æstetik skaber fryd for øjet, så befinder jeg mig ikke så godt i en opstilling set i et boligmagasin, af den slags hvor alt skævt og menneskeligt er fjernet. Dagligdagslivet kan sagtens kombineres med det visuelt skønne.

I stuen hænger det smukkeste og mest eventyrfyldte maleri af Rikke Darling (og JA, her gør jeg reklame. Rikke Darling har ikke været orienteret herom, og jeg har betalt fuld pris for maleriet. Så er det vist på plads). Rikke Darling er min favoritkunstner. Desværre bor hun i KBH, hvor hendes atelier også ligger, så jeg har endnu ikke været derovre og dåne.
Maleriet er magisk for mig, fordi jeg kan forsvinde ind i det og give mig hen til det univers, jeg oplever i det og ved at udforske det.
I øvrigt hænger maleriet hænger ikke skævt - det ser sådan ud, fordi billedet er taget i en skæv vinkel. :-) En HSP vil forstå - hihi.





I soveværelset hænger den blødeste loftslampe af fjer. Den giver et fint og blødt lys, som er meget svært at gengive med en super dårlig mobiltelefon af den gamle slags, som ikke er så smart...
Jeg får lyst til at give den et kram, og det er da en skøn følelse at afslutte dagen med og vågne til igen. :-)
Den er købt i Bilka, kan jeg lige tilføje, hvis nogen skulle synes, at den kunne være sjov eller fin.





#9
Leg i køkkenet tyr jeg til, når jeg har overskud, og nogle gange i et forsøg på at finde overskud, meeeen det fungerer bedst for mig, når ressourcerne er til det. Det er her tidsaspektet spiller ind, for jeg kan ikke skynde på en dej, der skal hæve, og jeg kan ikke haste en syltningsproces igennem uden at ødelægge resultatet, så jeg tvinges ned i tempo.
Desuden får jeg afløb for nogle kreative sider af mig selv - og sig mig, SKAL en småkage være rund? Det er mine specier ikke altid, og dem på nedenstående billede har også fået en gang solbærtesblade for at give smagen et twist.


 
 
 
 




#10
Den sidste af mine energigivere er alfa og omega lige som stilletid/stenetid - nemlig alenetid. Jeg er overbevist om, at vi alle har brug for tid alene, som ikke kun involverer søvn og toiletbesøg. Jakob er super social og meget udadvendt, men han har lige såvel som jeg brug for tid alene. Der skal være mulighed for at få diverse indtryk bearbejdet og i det hele taget have et frirum, som er ens helt eget. Her taler jeg ikke om et fysisk rum, ikke nødvendigvis, men plads i det daglige, hvor det er muligt at finde ind til sig selv og mærke sig selv.
Jeg har min daglige alenetid om morgenen, og Jakob har sin, efter at jeg er gået riiiigtig tidligt i seng (kl. 21 - ja, jeg står tidligt op). Min tid alene er ikke altid stille-/stenetid, for ofte får jeg en del fra hånde i min alenetid: Jeg kombinerer tit min længerevarende alenetid, som ikke ligger om morgenen, med at skrive, træne, gå i køkkenet, læse - eller stene, hvadend jeg nu har lyst til.

Lige om straks drager Jakob til Frankrig i to uger, så der må siges at være alenetid forude en masse (ja, Jakob, pun intented). Og ved I hvad? Selvom jeg godt kan finde ud af at være alene og også nyder det, så er det heldigt, at Skype er opfundet, så savnet til min badutspringende mand ikke bliver for stort. <3



Hvad har været årsagen til mit fokus i denne måned på at pause ud og lade op? Det har været nødvendigt for mig at italesætte dem over for mig selv, at forklare mig selv hvad de gør ved mig, hvordan jeg bruger dem - hvilket især er vigtigt at få i fokus igen efter at have været forsvundet ind i alt for mange praktiske gøremål over en for lang periode, hvor jeg ikke har mærket efter. Det har derfor været sundt for mig at se mine energigivere i et andet lys og blive bevidst om dem på et dybere plan end blot at vide rent logisk, at de er der og kan bruges... Jeg har haft brug for at komme neeeed i gear og tilbage i kroppen.

Giver det mening?



23. august 2014

Når jeg lader op - II

Mine energigivere og -kilder er alsidige, og det er nødvendigt, da de skal passe til graden af overstimulering og dermed mængden af tilbageværende energireserver - og naturligvis humør. De næste tre er også en blandet landhandel, som virker godt for mig (tja, hehe, det siger jo sig selv, når de er udvalgt som mine vigtigeste energikilder... :-)).

#4
Næsten uanset træthed og niveauet af overstimulering - også kun næsten - er træning en evig afkoblingsmetode og energioplader (eller nulstiller, hvis jeg har været under 0). Selvom jeg bruger energi på at træne, får jeg SÅ meget mere tilbage ved at træne. Min træning består af løbetræning (både korte og længere ture) og styrketræning, og derudover går og cykler jeg til det meste, men det er de to førstnævnte, som tæller i afkoblingsregnskabet hos mig, for det er der, hvor jeg lader op, får pulsen op og kobler af fra omverdenen. Derfor er min træning også en meget, MEGET fasttømret del af min hverdag, fordi den netop giver mig så meget godt.
Mit træningsskema kan på mine nærmeste virke rigide, men det er der jo en årsag til; jeg kan overkomme mere (også socialt) efter en seriøs omgang træning, som ikke kun får mig op på nul, men som giver mig plus på kontoen, mens det går modsatte vej uden.


 Mine elskede løbesko


#5
Jeg skriver - i hånden. Jeg skriver dagbog om dette og hint, stort og småt, godt og skidt - ganske enkelt om ALT, og jeg har skrevet dagbog, siden jeg fik min første dagbog med lås på i 9-års fødselsdagsgave. Jeg fylder 39 om et par uger, så det er blevet til nogle år efterhånden. Jeg har ikke holdt pause fra det, og min dagbog eller en blok til at skrive på har jeg med på rejser, således der er et frirum, et pusterum og tid til fordybelse.
Hver eneste aften runder jeg dagen af med at skrive lidt gode tanker ned fra dagen. Det giver en dejlig form for ro at lægge sig til at sove på.
Jeg er fortsat med at skrive breve i hånden, men dette kræver faktisk lidt på energikontoen, fordi jeg giver af mig selv i den proces, og derfor kan der i perioder med mange input være langt for ikke at sige meget langt mellem brevskrivningen. Det er nu ikke kun en energitager, jeg får også energi, fordi jeg lader mig indhylde i en atmosfære af stilhed, nærvær og fokus på modtageren, når jeg skriver. Desuden er der noget forløsende over at føre pen over papir, at lufte ud mentalt og dele tanker og handlinger med et menneske, jeg har kært.

Jeg er også fan af små post-it notes til Jakob forskellige steder i lejligheden med små kærlige hilsener, som han ser, inden han går i seng eller på vej ud ad døren.



Jeg skriver helst med blyant og på helt almindeligt linieret papir.


#6
Dette har faktisk været nævnt på et tidligere tidspunkt her på bloggen i forbindelse med fysisk berøring, og hvis jeg har brug for meget stille og afslappende nærvær rent fysisk. Ansigtsmassage er jeg fan af, for selv hvis jeg er overstimuleret fysisk, eller hvis der har været for mange input af anden karakter, så har spændingerne efter diverse stimuli sat sig i mit ansigt - blandt andet, og så falder mit nervesystem spøjst nok helt til ro med mere stimulering. KUN stimulering i ansigtet, vel at mærke. Det giver ingen mening. Ansigtsmassagen, som består af ganske langsomme og blide strøg og cirkelbevægelser, går dog ind og løsner op, og mine nerverbaner i ansigtet påvirkes tydeligvis på anden måde end resten af min krop, for her er kun godt at hente for mig.
Jeg er super groggy efter en gang ansigtsmassage - også at se på (lidt som lige at være stået op udhvilet efter at have sovet), men jeg får det som regel bedre.

Her undlader jeg billede for Jeres skyld. ;-)



Om nogle dage afsluttes miniserien af mine energikilder med de sidste fire.

19. august 2014

Når jeg lader op - I

Sidste uge fortalte jeg om, at jeg var gået praktisk til værks, da jeg søgte at lade op efter at have været forsvundet i netop praktiske gøremål i hverdagen, og hvor paradoksalt det end lød, hjalp det, fordi jeg fik ryddet ud i gemmerne og dårlig energi. Og inden der går for meget ryatæppe i det og lad os sidde i rundkreds og dele nuet, så fornemmer jeg både gode og dårlige energier, og de påvirker mig. Sådan er det bare, men jeg er så heldig godt at kunne lide at rydde op. Forårsrengøring? Nah, ikke her - det er oprydning og udsmidning året rundt, for selvom jeg er god til at rydde op, så får jeg også samlet ting og sager sammen.
 
Under normale omstændigheder er mine afkoblingsmekanismer dog nogle helt andre. Jeg lader op på forskellige måder, og disse afhænger af, hvor mat jeg er, og mine 10 bedste energigivere deler jeg med Jer over de næste indlæg. Vil tilføje, at rækkefølgen er helt og aldeles vilkårlig.
 

# 1
Min pausen ud fik mig til at indse, hvor vigtigt det er for mig at huske på hvis ikke dagligt så i hvert fald hver anden dag at tage mig tid til fordybelse i en bog. Af og til følger der en kop the med - ja, faktisk også i løbet af denne meget varme sommer har der med en times læsning fulgt the med, men den er sekundær.
Det, der virker for mig ved at læse, er overgivelsen af fornemmelsen for tid og sted, og fordybelsen i et andet univers. Min læsning lige for tiden er en biografi om Coco Chanel, eller - Gabrielle Chanel - som hun rent faktisk hed. Chanel er nu på ugeplanen, for det er faktisk vigtigt for mig at sætte mig eller lægge mig godt til rette i sofaen og flyve med ind i et litterært univers.
Sidegevinsten er, at jeg kan fange mange nedsmeltninger i opløbet ved et universskift.

 

# 2
Jeg kan have fået for mange input til, at jeg er nødt til at slå tænkeren fra og i stedet få noget fra hånde, og så står den på nørklen med garn - enten ved at strikke eller hækle. Billedet er på en og samme tid misvisende men også meget rigtig. I de seneste måneder har jeg haft brug for noget ganske simpelt, alm. retstrikning med dobbeltgarn - mest fordi jeg gerne ville finde ud af tykkelsen på resultatet ved at strikke med dobbeltgarn på lige netop disse pinde.
Min store mani er dog at hækle babytæpper, men efter at have haft dette på programmet i nogle år (folk omkring mig har født om kap - det er blevet til to krudtuglenevøer i løbet af de sidste fire år, en veninde fødte barn nr. 4 sidste år, en bekendt nr. 2 også sidste år, osv.), måtte der variation til. Faktisk har jeg et ønske om at lære at strikke babyhuer til for tidligt fødte på neonatalafdelingen på OUH - så gavner min strikning også andre end mig.




 
 
# 3
Stilletid eller stenetid. Kært barn.... Det går ikke altid ud på et, men det er vigtigt at have. Det er så også her, at jeg ofte bliver spurgt, om det ikke er gudsjammerligt kedeligt ikke at have lyd på eller bare at stirre ud i luften. :-) Hehe - nææ, slet ikke. Jeg er meget fascineret af, hvad stilhed og ro kan gøre, og hvor meditativ en virkning det har på mig, og fra denne fascination og ugentlig dyrkelse er der ikke langt til drømmen om et silent retreat (som jo ikke behøver at være så stille, som jeg var inde på for nogle uger siden, da stilhed godt kan tale med meget store bogstaver). :-)
Stilletid er min mest grundlæggende energikilder.

Særligt sensitive med barn/børn har jeg stor respekt for, for er der overhovedet plads til stilletid og stenetid, som ikke skal foregå i de få minutter under bruseren om morgenen? Power mediterer I, og hvordan og hvornår, eller hvordan får I indført ro i hverdagen?


Anyway, disse var de første tre ud af mine 10 energigivere.
Vil I dele, hvilke energikilder der er vigtige for Jer at holde fast i, og hvordan de virker?

14. august 2014

At pause ud



 


Jeg har været forsvundet i alle mulige (praktiske) gøremål i en længere periode – i sådan en grad, at jeg ikke har kunnet beskrive, hvem jeg er som person – uden at blive faglig og dermed har jeg haft rykket fokus fra hjerte til hjerne, har haft overfladisk vejrtrækning, højt blodtryk... Det fungerer slet ikke for mig, at jeg tager afstand til mig selv på denne måde. Jeg har derfor haft brug for at pause ud, hvorfor der ikke var noget indlæg på bloggen i sidste uge. Der har ganske enkelt ikke været plads, og jeg er overbevist om, at der vil blive nikket genkendende til dette.

 Hvorfor kan det nu være, at jeg – efter seneste blogindlæg – er så langt fra mig selv? Svaret må være, at jeg ikke har været opmærksom nok på egne behov. Den boldgade kan jeg, lige som andre, også falde i, og så er det med at komme tilbage på rette spor. Det er nu rarest for alle parter.
Det har jeg – sjovt nok – gjort ved at kaste mig over en anden praktisk opgave nemlig at rydde ud i gemmerne, smide ud, sætte til salg, tage stilling til dette og hint, osv. Det lyder paradoksalt, I knoooow, men sådan har det været. Der har været for fyldt op alle steder, og det har denne gang hjulpet at sætte i gang rent praktisk med oprydning og udsmidning.

Det har jeg faktisk været inde på før (i dette indlæg om mit proppede køkkenskab med te i alskens varianter), at det giver ro hos mig at få tømt ud af dårlig energi – ikke for at få plads til mere men for at beholde det, som bliver brugt og så smide overflødigt fyld ud. På den måde har jeg kunnet rykke fokus tilbage fra hjernens enevælde til hjertet som primært talerør.

Nu hvor jeg er blevet opmærksom, ser min liste sådan ud i stedet:
 

 
 
En af de ting, som kommer til at stå på den liste er at sætte mig godt til rette i sofaen med en kop the og bog inden for rækkevidde og trykke på pause.

2. august 2014

Er du tro mod dig selv?



Jeg kan lige så godt indrømme allerede nu, at jeg i perioder har været og ER bedre til at være tro mod mig selv og stå ved mig selv - og ikke mindst det at være mere modtagelig over for input - end i andre perioder, og at konsekvensen ved ikke at være autentisk ikke fornægter sig. Diverse påtagede roller og situationer, hvor jeg ikke kan have mig selv med og være mig selv, fungerer ikke. Der er mislyd, og jeg bliver falsk for mig selv og for andre og påtager mig en maske. Jeg drænes, når jeg ikke står ved mig selv. Ingen vinder på det, så det er ren lose/lose.

Mange steder, hvor jeg reelt ikke gjorde, har jeg forsøgt at passe ind. Nogle situationer har været forbipasserende, og sådan er det jo af og til, mens der også har været perioder af længere varighed, og de lange af dem har været direkte usunde for mig både fysisk og mentalt, fordi jeg er kommet så langt væk fra mig selv som person og mine egne værdier, at jeg har drevet rovdrift på alt i mig. Bare for at passe ind og stille andre tilfredse. Jeg har slået så meget knude på mig selv, at jeg blev riiiigtig dygtig til at lægge bånd på mig selv (ironi kan være anvendt...), og jeg endte med ikke at kunne kende forskel på andres idealer og målsætning og min egne. Så er den altså gal.
Jeg er på den anden side også blevet mødt med rigtig megen modstand og ekstrem kassetænkning andre steder, fordi jeg netop ikke slog knude på mig selv i den grad, der var ønske om, og jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved mig selv. SUUUUK og ØØØØV. Tvivlen om mine ressourcer som person og fagligt begyndte at forfølge mig, for var jeg rent faktisk sart og svag, som der blev antydet, og kunne jeg ikke klare så meget som mine kollegaer (eller agerede jeg rent faktisk målskive for skarpt og fejt skyts??)?

I løbet af de sidste fire år har jeg arbejdet meget med mig selv, og har genlært at stå ved mig selv og være autentisk (jeg lærer stadig) - også selvom det kan give nogle bump på vejen (heldigvis er ikke alle bump lige store). Tvivlen er jeg dog ikke kommet af med, men er den ikke også meget menneskelig - og er lidt skepsis ikke også en sund ting at have med, så længe den ikke bliver ødelæggende?

Senest har jeg sagt et job op, fordi jeg havde kørt mig selv i sænk - og var blevet kørt i sænk, og fordi jeg ikke længere kunne få mig selv med på legen om at skulle passes ind i kassetænkning og manglende rummelighed. Jeg kunne ikke være autentisk. Det lyder møgforkælet, det kan jeg godt høre, men når helbredet ikke længere vil være med, så er grænsen for en sund fleksibilitet for længst overskredet. For længst!
Det er bare ikke det værd - hverken for andre eller sig selv, at gå så meget på kompromis med sig selv, at selvet dæmper lyset for meget - eller helt lukker og slukker.
Betyder det, at jeg ikke kan arbejde benhårdt og med mange bolde i luften på en gang - og at jeg bukker under for alt og intet, fordi jeg er særligt sensitiv, og derfor påvirkes liiiiiidt mere (OK, en del mere ;-)) af forskellige parametre end ikke sensitive? Og betyder det, at jeg ikke kan varetage et almindeligt job med de krav, som følger med?

Slet ikke. På ingen måde. Sikke noget fis.

I min studietid oplevede jeg flow, for jeg var landet det rette sted og havde de optimale arbejdsforhold. Jeg arbejdede benhårdt, knoklede løs fra morgen til aften uden at føle det hårdt og uden at føle mig drænet for energi, jeg havde to-tre studiejobs det meste af min studietid. Disse var studierelevante, som jeg selv havde opsøgt og sat i værk, og jeg havde derudover en hverdag, som skulle køre med alt det praktiske, som vi alle kender til.

Så nej, det betyder det ikke. Tværtimod. Jeg kan åbne døre, få sat projekter i gang og ført dem til dørs, klare skarpe deadlines og knokle løs, når de rette arbejdsforhold er til stede, jeg er i overensstemmelse med arbejdet og arbejdspladsens værdier og når jeg kan være tro mod mig selv.


Er du tro mod dig selv?