26. juli 2014

Når stilheden taler

11 dage alene hjemme - det meste af tiden døgnet rundt, og ellers var det i alle de vågne timer. Sådan foregik de 11 dage, da Jakob var programmeringsramt.
Som særligt sensitiv lyder dette jo næsten for godt til at være sandt, hvis man ikke bor alene - rigelige mængder alenetid hvor stilheden kærtegner ørene helt ind til og i sjælen, så selv knoglerne renses for lyd. Jeg satte mig dagligt i sofaen og lod mig omfavne af roen. Aaaaah.
Det var virkelig dejligt og udrensende på en særlig måde, lidt som en slags silent retreat. Det var som stilleleg døgnet rundt. Jeg elsker den leg. Det gjorde jeg også som barn, og det kunne irritere mig grundigt, hvis nogen bevidst brød legen, eller ubevidst kom til det. ;-) I know.

Nu er det bare med silent retreats og stilhed, at det kan være skræmmende at overgive sig til - uden nogen former for aktivitet, for ikke alene sætter det fokus på ens evne til at nyde sit eget selskab (hvis dette aspekt ikke er på plads, kan 11 dage pludselig være ganske anstrengende og meget lang tid) og ikke mindst sig selv som person og alle sine sider, der er også frit lejde for tankespind. På et tidspunkt melder hjertet også sin tilstedeværelse, hvis der ikke allerede er kontakt til det indre.
Det jeg forsøger at forklare er, at det ikke nødvendigvis er en fluffy kanin, som dukker op i stilheden - i hvert fald ikke altid. :-) Det var det ikke i mit tilfælde. Det kan være svært at erkende - den er jeg klart med på, og det er så absolut heller ikke alt ved mig selv, som, jeg synes, er lige nemt at se i øjnene endsige rumme.

Positiv psykologi har i nogle år været fremelsket (pun intended :-)) i medierne også som en form for virksomhedsledelse, og det er da brugbart at lære at "se udfordringer fremfor problemer" (som dog efterhånden er et fortærsket udtryk). MEN, MEN, MEN jeg mener, at det ikke er hensigtsmæssigt på det personlige plan (ej heller på virksomhedsniveau) at lægge låg på det, som nager og fungerer knapt så godt eller direkte dårligt, for selvom det kan gøre endnu mere ondt at åbne for det indre, er jeg af den overbevisning, at det er vigtigt at forholde sig til sig selv som et helt menneske med lidt ridser i lakken hist og pist men sandelig også med fjer i hatten og ikke udelukkende som et glansbillede. Der skal være en balance.

Jeg anser mig selv som værende relativt sund på det område og muligvis også lidt hellig, for at arbejde med sig selv er en af mine kæpheste. For mit vedkommende var det (måske ikke super nemt pga. det indre arbejde, som jeg skulle forholde mig ordentligt til i min alenetid, men i sandhed) forløsende på flere planer med nogle dage alene hjemme.




Hvordan har du det med at være i dit eget selskab og lytte til, hvad stilheden bringer med sig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar