22. juni 2014

Om at skabe en god (væske)balance

Jeg kan godt være pernittengryn at bo sammen med, hvad angår min mening om rod og mit skarpe blik på det punkt, for det forstyrrer og dræner, MEN jeg også kan lige så godt indrømme, at jeg uanset det rent faktisk også roder trods mit enorme behov for rene linjer og æstetiske omgivelser – det gemmer sig blot bag lukkede skabsdøre, således det er væk fra øjet. Så skulle man tro, at det var det, men øøøh selv i gemmerne forstyrrer det negative rod. Det kan vist ikke komme som en overraskelse, at jeg føler, at det er spild af (min) energi. Tag nu f.eks. min tesamling:
 

 
 
Jeg drikker mest af alt vand i dagligdagen, men te er jeg også glad for som supplement til dagens vand og for varmen (altså når det er køligt ude). Desuden forbinder jeg te med afslapning, god tid og hygge – og ikke mindst eftermiddagene som barn hos min mormor, som var tedrikker. Dengang stod den på enten earl grey (min favoritversion var med jasmin) eller min yndling, nemlig solbær, og jeg har af den nostalgiske årsag (stort set) altid solbærte i skabet.

Te er jo blevet slået stort op siden min barndom (hold nu kaje, jeg lyder som en olding) inden for det seneste årti – i hvert fald her i DK, hvor især Kusmi har fået rigtig mange til at begynde at drikke te. Deres te har jeg nogle stykker af, som billedet tydeligt viser, og jeg drikker alle de fem slags, jeg har. Dog rækker jeg oftere ud efter en for mig ny te – hehe, pun intended, når jeg har lyst til te, nemlig NUTE.


Billede er fra Chokolade Compagniet
 
De har flere smagsvarianter at byde på og både sort, grøn, hvid og en enkelt rød te. Fælles for dem er, at de er økologiske (et klart plus i min bog) og yderst æstetisk pakket ind i den skønneste cylinderformede trædåse, som drager mine øjne til sig. <3
Jeg har en hvid te, Rose & Berry


Billede er fra Chokolade Compagniet
 
Den var en del af en bryllupsgave for et halvt år siden, og jeg er ved at løbe tør (ååååh neeeej), for jeg vælger lige præcis den te 9 ud af 10 gange, og lige præcis denne variant har fået mig til at drikke væsentligt mere te i de forgangne seks måneder, end jeg gjorde i hele 2013.
Den er – modsat min skepsis omkring hvid te (som jo kun kunne være en gang tynd sjap, var min fordom) – spækket med smag men på en meget mild måde, den dufter let og fint, og så virker det rene og æstetiske helhedsindtryk (hvor økologien og indpakningen er inkluderet) indbydende på mig. NUTE taler altså ikke kun til mine smagsløg men også til mine øjne og min samvittighed omkring produktets renhed. Det er en te i balance. What’s not to like?

Jeg ønsker mig SÅ meget en mere af samme udgave i fødselsdagsgave. Heldigt for mig er der kun få måneder til – og så er ønsker gratis. J

Hvad så med alle de andre poser med te, jeg har til at fylde i dåser og stående løst på tehylden i køkkenskabet? De bliver smidt ud, for hvorfor bruge energi ubevidst – og især bevidst når jeg åbner skabslågen, hver eneste gang jeg ønsker en kop te – på noget der alligevel ikke engang bruges som smagsgiver i bagværk? På det punkt handler det for mig om at skabe balance også i de små ting i hverdagen – selv i gemmerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar