12. maj 2014

At falde i staver - stillerum i byzonerne

Kender I det at finde så meget ro - bare for en kort bemærkning, at man falder i staver og overgiver sig til en form for meditativ tilstand midt i alt og intet, hvor det kan lade sig gøre? Det er et slags lille hverdagshelle.

I april fortalte Kristeligt Dagblad, at syv danske kommuner har skrevet stilleområder til ro og fordybelse ind i deres respektive kommunalplan. Der er så meget støj i de større danske byer, at det er nødvendigt med grønne zoner, hvor vi kan trække os tilbage i, lade op og finde ind i os selv igen. Artiklen og emnet vakte naturligvis - hehe - min interesse, for hvor i Odense skulle der ligge et sådant område, hvis ikke flere? Det fremgik ikke af artiklen, for Odense er ikke blandt forgangskommunerne. Det undrede mig først, for Odense er nu en af landets største byer, men ved nærmere eftertanke gled tankerne hen på blandt andet Eventyrhaven og Munkemose midt inde i Odense centrum - et stenkast fra gågaderne (ja, vi har altså flere butiksgader :-)).


Eventyrhaven

Munkemose
 
 
Billederne viser ikke de to stilleområder i deres pompt og sommerpragt, men giver en god idé om, at der er rekreative fordybelseszoner i Odense, og ikke sjældent ses en gruppe turister blive guidet rundt og fortalt om de omkransende bygninger, hvoraf Odense Domkirke er en af dem. Selv har jeg brugt både haven og mosen flittigt til at koble af og komme lidt væk fra butiksgaderne eller til at gå en tur i frokostpausen. Hvad der ikke bliver vendt på sådan tur er ikke småting, og det gælder uanset om jeg har været en tur alene rundt, eller hvis jeg har haft selskab/gjort en anden selskab.
I'll let you in on a secret, for rent faktisk gik min mand og jeg tur sammen her, da vi var ved at lære hinanden at kende (på det tidspunkt var vi kollegaer), og vi har heldigvis ikke langt at gå fra vores hjem, førend vi kan lade os indhylde i et blødt landskab af blomster, træer og gangstier. :-)
 
Jakob og jeg har heller ikke langt til et mere privat fordybelsesrum, nemlig vores kolonihave. Den skulle næsten være så sund for sjælen som muligt, for der er så grønt, at jorden i bedene næsten ikke kan ses - for bar ukrudt. LOL
 



Æbletræet i kolonihaven og mælkebøtter (og baggrundsukrudt)

Gigantisk bed fyldt med - ukrudt, som pipler frem
 
 
Der er naturligvis væsentligt mere arbejde for os i haven end i parkerne, men det er vores helt eget sted, og trods arbejdet som venter os, er det dejligt at kunne trække sig lidt væk fra trafikken og falde i staver (om det er så er med et skuffejern eller nyplukkede rabarberstængler i hånden).
 
Hvor er Jeres hverdagshelle(r)?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar