25. marts 2014

At være særligt sensitiv - 4

Lidt mere om sociale aktiviteter


Nu var fødselsdagsfrokosten ekstraordinær, men så heller ikke mere end det, for det er jo et årligt tilbagevenden for alle, at vi fylder år, og jeg skal da være et skarn ikke at indrømme, at fødselsdage har en særlig plads hos mig. Selv holder jeg min omgivet af mest muligt ro.
Faktum er dog, at sociale aktiviteter trækker negativt på mine ressourcer – selv med mennesker, som jeg godt kan lide at bruge tid sammen med. Her gælder det også på tomandshånd. Yep, jeg har ikke sagt, at det er det sjoveste med en udfordring på den sociale front. Det er nok den, som på det personlige plan trækker flest tænder ud, fordi jeg bliver så ked, at jeg ikke har overskud til en hel dag sammen med min bedste veninde eller min søster uden at have svært ved at koncentrere mig efter en del intense timer og rumme selskabet. Der må altså andre boller på suppen, for at det hele går op i en højere enhed, så jeg kan fungere som menneske og ikke hængt heks i flere døgn efter.

 Jeg har efter at have vendt en masse muligheder med min mand fundet en løsning, som i dagligdagen virker (for mig, skal jeg skynde mig at tilføje) HURRAAAAA, som ikke trækker veksler på min energi og som er til glæde for alle; en times socialt samvær med jævne mellemrum gør, at min mand ikke behøver at se sin familie alene, men at jeg kan komme med uden at koge over af indtryk. Til hverdag er der heller ikke samlet 10 mennesker – med derimod ca. fire, og de fleste gange kun mine svigerforældre. Desuden foregår disse sammenkomster tidligt på (eftermid)dagen, så jeg ikke allerede inden er træt efter en dag med indtryk på indtryk på indtryk på…. Denne faktor var også medbestemmende for, at Jakobs fødselsdag blev holdt ved frokosttid. Mit dagligdagsmotto må derfor blive; less is more.

Hvad så med næste begivenhed (fødselsdag eller anden årsag til at samles i støre antal), for dagligdagen er en ting, festlige begivenheder er en anden, og forløber over flere timer?

Der er allerede en næste stor fødselsdag på bedding – og det glæder mig at få lov til at være en del af selskabet (i stedet for ikke at blive inviteret, fordi det er for besværligt, eller jeg er sær/sart/kedelig/asocial, osv.), lige som Jakob og jeg i slutningen af året er inviteret til hjerternes fest, nemlig bryllup. Jeg ELSKER bryllupper, virkelig, også selvom de koster på kontoen.

En ældre faster i min svigerfamilie kender til HSP via sit virke som sygeplejerske og har holdt sig opdateret inden for sit felt efter påbegyndt pension for nogle år siden. Hun har sagt, at der til hendes fødselsdag vil blive sørget for et rum, hvor jeg kan fortrække til (for at kunne hvile øre og sind), og at hun vil blive skuffet, hvis ikke jeg har en bog eller noget nørkleværk (hækletøj/strikketøj) med, som jeg kan hive frem VED bordet, vel at mærke, så jeg kan få lidt ro fra det sociale uden at skulle forlade lokalet. Se, det er rummelighed, og jeg glæder mig til at afprøve det. Spørgsmålet er lige, hvorfor dette var gået i glemmebogen op til min mands fødselsdagsfrokost, for jeg har praktiseret nørkleværket før? Tja… Nu er det hevet frem igen, så teknikken kan blive afprøvet til fødselsdagen i april.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar