25. marts 2014

At være særligt sensitiv - 4

Lidt mere om sociale aktiviteter


Nu var fødselsdagsfrokosten ekstraordinær, men så heller ikke mere end det, for det er jo et årligt tilbagevenden for alle, at vi fylder år, og jeg skal da være et skarn ikke at indrømme, at fødselsdage har en særlig plads hos mig. Selv holder jeg min omgivet af mest muligt ro.
Faktum er dog, at sociale aktiviteter trækker negativt på mine ressourcer – selv med mennesker, som jeg godt kan lide at bruge tid sammen med. Her gælder det også på tomandshånd. Yep, jeg har ikke sagt, at det er det sjoveste med en udfordring på den sociale front. Det er nok den, som på det personlige plan trækker flest tænder ud, fordi jeg bliver så ked, at jeg ikke har overskud til en hel dag sammen med min bedste veninde eller min søster uden at have svært ved at koncentrere mig efter en del intense timer og rumme selskabet. Der må altså andre boller på suppen, for at det hele går op i en højere enhed, så jeg kan fungere som menneske og ikke hængt heks i flere døgn efter.

 Jeg har efter at have vendt en masse muligheder med min mand fundet en løsning, som i dagligdagen virker (for mig, skal jeg skynde mig at tilføje) HURRAAAAA, som ikke trækker veksler på min energi og som er til glæde for alle; en times socialt samvær med jævne mellemrum gør, at min mand ikke behøver at se sin familie alene, men at jeg kan komme med uden at koge over af indtryk. Til hverdag er der heller ikke samlet 10 mennesker – med derimod ca. fire, og de fleste gange kun mine svigerforældre. Desuden foregår disse sammenkomster tidligt på (eftermid)dagen, så jeg ikke allerede inden er træt efter en dag med indtryk på indtryk på indtryk på…. Denne faktor var også medbestemmende for, at Jakobs fødselsdag blev holdt ved frokosttid. Mit dagligdagsmotto må derfor blive; less is more.

Hvad så med næste begivenhed (fødselsdag eller anden årsag til at samles i støre antal), for dagligdagen er en ting, festlige begivenheder er en anden, og forløber over flere timer?

Der er allerede en næste stor fødselsdag på bedding – og det glæder mig at få lov til at være en del af selskabet (i stedet for ikke at blive inviteret, fordi det er for besværligt, eller jeg er sær/sart/kedelig/asocial, osv.), lige som Jakob og jeg i slutningen af året er inviteret til hjerternes fest, nemlig bryllup. Jeg ELSKER bryllupper, virkelig, også selvom de koster på kontoen.

En ældre faster i min svigerfamilie kender til HSP via sit virke som sygeplejerske og har holdt sig opdateret inden for sit felt efter påbegyndt pension for nogle år siden. Hun har sagt, at der til hendes fødselsdag vil blive sørget for et rum, hvor jeg kan fortrække til (for at kunne hvile øre og sind), og at hun vil blive skuffet, hvis ikke jeg har en bog eller noget nørkleværk (hækletøj/strikketøj) med, som jeg kan hive frem VED bordet, vel at mærke, så jeg kan få lidt ro fra det sociale uden at skulle forlade lokalet. Se, det er rummelighed, og jeg glæder mig til at afprøve det. Spørgsmålet er lige, hvorfor dette var gået i glemmebogen op til min mands fødselsdagsfrokost, for jeg har praktiseret nørkleværket før? Tja… Nu er det hevet frem igen, så teknikken kan blive afprøvet til fødselsdagen i april.

21. marts 2014

At være særligt sensitiv - 3

Lidt om sociale aktiviteter


Min mands familie er oprigtig talt skønne, det skal der på intet tidspunkt herske tvivl om, og det ved både de og min mand, at jeg synes. De er bare mange (som i flere end to, hahahaha), når de samles. Jakob (min mand) har netop fejret sin fødselsdag med en frokost, hvor vi var i alt 10. Snakken gik på tværs af bordet, og præcis som på arbejdet fløj samtalerne rundt i hovedet på mig. Jeg forsøgte på én og samme tid at skærme så meget af som muligt for de mange indtryk både lydmæssigt og socialt og de koncentrere mig om at deltage og være i den samtale, jeg var en del af - i hvert fald sådan lidt on and off.

Sociale aktiviteter - selv det at mødes med min nærmeste veninde eller søster et par timer en eftermiddag - trækker sin del af de optjente point fra energikontoen, for jeg skal være på – og når jeg er på, er jeg det med hele mig. Jeg har ganske enkelt ikke lært ej heller fundet en teknik til at være mindre til stede, som virker for mig, så det gik ikke super godt med at skærme af til frokosten. Stemninger, den måde hvorpå ting siges eller ikke italesættes, ansigtsudtryk, fagter og kropssprog analyseres, og det samme skete til fødselsdagen, så selvom jeg af et oprigtigt hjerte synes virkelig godt om min svigerfamilie, kogte mit system over. Det blev for intenst.
Jeg fik hovedpine, blev meget varm, følte mig ude af balance i kroppen og blev let irritabel, hvis min mand begyndte at komme med løsningsforslag til, hvad jeg kunne gøre, og jeg havde mest af alt lyst til at gå ind i et rum og tude, for det gjorde så ondt ikke at kunne hæve ca. seks timers energi fra kontoen til min mands fødselsdag, og jeg blev ked af at agere tvært og afvisende. Hold nu k… hvor var jeg træt. Min dårlige samvittighed var enorm over for min mand, som var – og som helt generelt ER - meget forstående. Han ved, at det drejer sig om overstimulering og ikke manglen på lyst til at deltage.

Det tog mig to hele dage at komme mig. I de to dage sørgede jeg for motion, som er en fast del af min dagligdag - uanset sociale aktiviteter eller arbejde, jeg gik ture i nabolaget og op til skoven, sugede til mig af den ro, der var på ruten, og fandt tilflugt i at stirre tomt ud i luften, mærke solen og lytte til fuglefløjt.

12. marts 2014

At være særligt sensitiv - 2

Hvad angår problemstillingen omkring støjniveauet og de lydmæssige forstyrrelser på arbejdet er dette et område, jeg stadig søger en løsning på.
  1. Vat i ørene kan tage den yderste spids af forstyrrelserne, men så kræver det, at jeg ikke selv har en samtale kørende, og det sker kun sjældent.
  2. Faste ugentlige hjemmearbejdsdage kunne være en gylden middelvej, således jeg havde mulighed for fordybelse og uforstyrret arbejdstid hjemme to gange om ugen, og de resterende tre dage befandt mig på arbejdspladsen. Denne løsning er afprøvet i en modificeret udgave med en ugentlig hjemmearbejdsdag, og det gav mig rigtig, rigtig meget på pluskontoen på hjemmearbejdsdagen. Jeg oplevede et overskud til at rumme de mange telefoniske kursisthenvendelser, og jeg bemærkede, hvordan mit arbejdsmodus var præget af mere ro, men at det gled lettere og faktisk også hurtigere.
    Desværre har det kun været muligt at afprøve på forsøgsbasis.
  3. Eget kontor, hvor jeg kan lukke døren og finde ro til opgaverne, er en tredie mulighed, som af pladsmæssige hensyn ikke synes at lade sig gøre. Desuden står vi for at skulle flytte til lokaler, hvor ingen har en fast plads, og hvor der opbygges afsides og efter sigende lydisolerede og lyddæmpende arbejdsområder - UDEN døre.

Nu gøres mit liv ikke kun op i arbejde, så hvordan ser lydforstyrrelserne så ud på hjemmefronten?

Ikke overraskende, dyrker jeg det rolige og sagte - trods bopæl i Odense C, hvilket er et paradoks, for jeg burde nok bo uden for centrum og gerne lidt uden for byen, men jeg bor i et villavejsområde, så trafikken er ikke overvældende. Min mobiltelefon er på lydløs og uden vibrator (folk skal nok få fat i mig, hvis det er vigtigt, og jeg har mobiltelefonen med mig - da jeg ikke går med ur, og telefonen derfor også fungerer som tidsholder) og jeg nyder at være alene hjemme og klare mine gøremål i stilhed.
Denne vished hjælper også min meget ekstroverte mand til ikke at være nervøs for, om jeg føler mig forsømt, når han har aktiviteter uden for hjemmets fire vægge. Jeg føler mig derimod meget mødt og "rummet".

Kort sagt omgiver jeg mig med så meget ro som muligt, men men men - der er også lyd på. :-)
På mine løbeture om morgenen rundt i nabolaget, følger fuglefløjt mig og lyden af et kvarter, som stille og roligt er ved at tage hul på en ny dag. Det er en sand lise for sjælen, og naturens lyde føles behagelige og beroligende - og derfor også energigivende.
En dag ved vandet gør også underværker for mig.

Og så kan jeg også godt finde volumenknappen på min computer, så stuegulvet kan omdannes til et lille hverdagsdansegulv. :-)