28. februar 2014

At være særligt sensitiv - 1

Hvad vil det sige - det at være særligt sensitiv? Hvordan påvirker det den enkelte sensitive?


Sygeforsikringen Danmark har meget fint beskrevet i en artikel i deres martsudgave, hvad det går ud på, og at det at være særligt sensitiv opleves forskelligt, fordi man kan være sensitiv på forskellige områder. Artiklen forklarer også, at det at være HSP (highly sensitive person - på dansk særlig sensitiv) er et personlighedstræk, som 15-20 % af Verdens befolkning har, og som man lever med livet igennem. Forskellen fra folk uden HSP og dem med HSP skal findes i hjernen og nervesystemet, som for sidstnævnte gruppe gør, at indtryk bearbejdes på en sådan måde, at de opleves mere intenst. Artiklen kan læses på deres hjemmeside.

Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv, når jeg forklarer, hvordan det på nogle områder giver sig udslag hos mig. Lyd, f.eks., går lige ind.
På mit arbejde sidder mine studievejledningskollegaer og jeg i et åbent kontorlandskab i et mindre lokale. Her taler vi i telefon stort set hele tiden alle ugens fem dage, vi taler med vejledningssøgende ansigt til ansigt, vi taler sammen indbyrdes, døren går op, døren lukkes, der tales ude på gangen (både for åben og lukket dør), vores kollegaer, som ikke sidder i vejledningen, kommer ind med spørgsmål (og vi går ind til dem af samme årsag), hvorfor der også er et rend af mennesker, der tastes på tastatur, osv. For mit vedkommende gør det sig gældende, at jeg skal bruge mange ressourcer for at føre en samtale, for alt imens jeg taler med en vejledningssøgende eller en pårørende til en vejledningssøgende enten over telefonen eller personligt (måske endda via chat eller skriver en mail), kører der som regel en eller to andre samtaler i lokalet også, og de ryger direkte ind på lystavlen. Dermed har mit system gang i tre samtaler på en og samme tid, hvoraf kun den ene er relevant for mig lige nu og her.
Dette opleves ikke kun yderst forstyrrende, det dræner også meget hurtigt min energi på grund af den konstant manglende ro. At være i samtalen med vedkommende, jeg taler med, er derfor langt mere krævende, end hvis vi f.eks. sad på hver vores kontor, som vi kunne lukke døren til under samtalen.

Når arbejdsdagen så er omme, har jeg ikke uden grund brug for at kunne være til stede i fuldkommen ro og geare ned - i visuelt rolige omgivelser, for ja, lyd er ikke det eneste, jeg kan blive overstimuleret af. Visuel stimulans påvirker, lugte/dufte, berøring, sociale aktiviteter, varme/kulde, andre menneskers stemning... Med andre ord påvirkes jeg af rigtig meget forskelligt - på mange måder, men mere om dette en anden gang.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar